Gå til indhold
“Lad os satse på de skæve ideer”

Blogindlæg -

“Lad os satse på de skæve ideer”

2020 var et omvæltende år for mange - også for Kforum, hvor direktør Christina Bech Winckler måtte tage Pippi Langstrømpe-kasketten på og vende koncepter og indhold på hovedet. Det startede skidt, men endte godt, og hun har lært, at kreativitet og nytænkning er en nødvendighed for moderne kommunikatører. Det tager hun med sig ind i juryen til årets Nordic Digital PR Awards.

Året startede så godt. Fuldt bookede kurser, livlige netværksmøder i Kforums hus på Vesterbro i København, og et 2020 der så lovende ud. Så ramte COVID-19, og det fik nogenlunde de samme konsekvenser for Kforum som for så mange af os, der arbejder med kommunikation og PR.

Men her i starten af 2021 sidder Christina Bech Winckler tilbage med et lettelse og en endog meget positivt syn på fremtiden.

“COVID-19 har fungeret som CEO for strategi og styring i kommunikationsenhederne, og nu er det tid til, at vi tager styringen tilbage. Hvis alle lægger sig i corona-strømmen, er der ingen, der længere skiller sig ud, og brands fremstår utroværdige, hvis de ikke holder fast og insisterer på deres agenda,” siger hun.

I år er Christina Bech Winckler med i ekspertjuryen, som udvælger vinderne af Nordic Digital PR Awards, som Mynewsdesk står bag. Sammen med resten af juryen mødtes hun for nyligt for at finde vinderne, og Christina Bech Winckler har en klar holdning til, hvad der udgør god kommunikation i 2021.

Q: Hvad er dine forventninger til årets nominerede kommunikationsfolk?

Nytænkning på alle leder og kanter har været en helt nødvendig øvelse – og det har skulle foregå i et sprint. Så jeg håber, nogle har turde at være modige og satse på de skæve idéer. Jeg håber på at se nogle resiliente kommunikatører der har lagt corona-chokket bag sig, taget Pippi Langstrømpe-kasketten på og brugt tiden til at lege med nye muligheder og koncepter. Jeg håber også, at de bruger de fornyede styrker – man opdager i farten, at man rent faktisk har, og lærer af alle de ting, vi ikke skal tilbage til.

Q: Hvad vil du særligt lægge vægt på, når du vurderer bidragene?

Kreativitet, nytænkning og mod i forhold til turde bryde igennem med nye formater, koncepter og indhold. De der tør at vende arbejdsgange og faget lidt på skrå og udfordre det traditionelle er helt sikkert dem, der vil fange mit øje. Generelt har kommunikationsbranchen fået en rystetur pga. corona-epidemien og det vil være forfriskende at opleve, hvis nogen har turde at bryde ud af kommunikationsrundkørslen.

Q: Hvad bliver årets største udfordringer for branchen?

At kommunikere nærværende om håb og optimisme og holde fast i deres ’gamle’ agendaer som bæredygtighed, klima, ligestilling etc. Der en stor udfordring for de fleste kommunikatører at sætte deres præg på dagsordenen, når alles øjne er rettet mod corona-statistikker. Branchen skal tilbage til deres purpose.

Derudover er de fysiske begrænsninger også en stor udfordring. God kommunikation er jo lavet af rigtige mennesker, der skal rokke ved noget i andre mennesker. Men hvordan relationsopbygger vi fra distancen? Der sker noget, når mennesker møder og føler hinanden i det fysiske rum – kan det skabes eller komme tæt på i det virtuelle?

Den sidste store udfordring er, at kommunikatører elsker at planlægge! Og hvis der er noget, der har været svært, så har det været at lægge langsigtede strategier, så vi sikrer gennemarbejdede kommunikationsprodukter. Strategierne har skulle brydes ned og skaleres på minuttet til den virkelighed, der er gældende lige nu.

Q: Hvad vil I have særligt fokus på fra Kforums side i 2021?

Vi skal blive ved med at optimere vores digitale services og produkter. Mange af vores kunder og brugere har været hjemsendt siden marts, så det er vores topprioritet hele tiden at mærke, hvor er de henne, hvad har de brug for af viden, uddannelse, netværk, sparring og overblik? Vi har haft stor succes med at konvertere vores kurser til webkurser og køre digitale netværk, og selvom der har været en vis Zoom-fatigue, så kan vi også mærke, at langt de fleste af dem, er sultne på at få ny viden og sparre med andre kommunikatører om, hvordan de har grebet deres kommunikation an i løbet af det sidste lille års tid.

Q: Hvilke tendenser har du særligt kig på i 2021?

Digitale case-webinarer med andre kommunikatører, der er lykkedes med en indsats eller et nyt koncept, er der særlig stor tilslutning til, kan vi mærke. Vi er - i tæt samarbejde med Mynewsdesk - ved at udvikle et webinar-koncept der skal køre i 2021, hvor kommunikationsfolk gratis kan suge ny viden til sig og lade sig inspirere af andre kommunikatører.

Dem der når i mål med at lytte til deres brugeres behov og ønsker er dem der vil blive husket.

Vi er stolte over at kunne præsentere dette års ekspertpanel:

Christina Bech Winckler, Direktør hos Kforum, Danmark
Pia Grahn, Projektleder specielt projekt Sveriges Kommunikationsbyråer KOMM, Sweden
Hans-Petter Nygaard-Hansen, Kommunikationsrådgiver og skribent, Norge
Anna Wemming, Head of Marketing Communications and Brand, Mynewsdesk

I mere end 10 år har Mynewsdesk med Nordic Digital PR Awards hædret virksomheder og organisationer for deres PR- og kommunikationsarbejde. I år er den nordiske konkurrence åben for nomineringer i Danmark, Sverige og Norge. Vinderne er fundet og bliver annonceret den 17. marts 2021.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk

Mynewsdesk Danmark

Jagtvej 113 H, 2. sal
2200 København N
Danmark