Blogindlæg -
Månedens journalist: Linette Krøger - Ekstra Bladet
12 hurtige til Linette Krøger Jespersen
Jeg er uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole i 2004
Jeg arbejder på ekstrabladet.dk og har gjort det siden marts 2011.
Mine primære stofområder er: Jeg er redaktionschef og har dermed ansvaret for den daglige igangsætning på ekstrabladet.dk på tværs af redaktionerne og har løbende overblik over og ansvar for vores nyhedsdækning på ekstrabladet.dk.
Det bedste ved at være journalist er, at man har tæt kontakt til læserne, så man får umiddelbar respons og input; at man kan være med til at ændre noget, der er himmelråbende forkert; at man taler med alle typer mennesker, og at man aldrig ved, hvad der sker, og hvad arbejdsdagen bringer.
En god pressemeddelelse indeholder facts og kontaktoplysninger, så man selv kan kontakte kilden. Desuden er den aktuel - eksempelvis bundet op på en debat, der kører.
Det bedste tidspunkt på døgnet at sende pressemeddelelser til mig er om morgenen før kl. 8, fordi det er her, vi sætter dagens temaer i gang. Men hvis pressemeddelelsen angår noget, der er en aktuel debat, så er det fint at få løbende vinkler via pressemeddelelser i løbet af dagen.
På en gennemsnitlig arbejdsdag modtager jeg cirka 30 pressemeddelelser på mail og 1-2 opkald, der direkte er pressemeddelelser.
Når historier skal pitches til mig, foretrækker jeg at blive kontaktet via mail, fordi min hverdag er så travl, at det er svært for mig at have tid til at sætte mig rigtigt ind og vurdere en histories potentiale i en telefonsamtale. Men hvis det er historier, der skal rykkes på her og nu, så er det fint at blive ringet op.
På en gennemsnitlig arbejdsdag googler jeg cirka fem gange. Som redaktionschef skal jeg mere fokusere på overblikket, udvælgelsen og vurderingen af de rigtige historier frem for research. Og så har jeg nogle faste nyhedssites, som jeg går direkte ind på løbende i løbet af en arbejdsdag.
Jeg synes, Twitter er godt til at overvåge nyhedsstrømmen. Men vi er stadig meget fokuserede på også at være aktive på Facebook, der stadig i højere grad er 'den almindelige mands' sociale medie.
Hvis jeg skulle give ét råd til PR- og kommunikationsmedarbejdere, så skulle det være at følge med i og forudse nyhedsstrømmen og tilbyde historier, der kan supplere den.
Næste gang skal spørgsmålene besvares af Mette Møller fra Nordjyske Medier.
Links og kontaktoplysninger til Linette Krøger Jespersen
Kunne du tænke dig at skrive et gæsteblogindlæg for Mynewsdesk? Skriv til Magnus på magnus.snoer@mynewsdesk.com, hvis du har noget på hjerte om PR, kommunikation, marketing, sociale medier, digitale trends, journalistik, online synlighed eller andet i samme boldgade.
Prøv Mynewsdesk gratis og gør det nemmere at levere godt materiale til journalisterne.