Blogindlæg - 12 Februar 2015 09:30

Månedens journalist: Moderne journalister skal kunne levere indhold til mange platforme

14 hurtige til Peter Søndergaard.

Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus i juni 2014.

Jeg arbejder på Dagbladet Børsen og har gjort det siden februar 2012. Først som praktikant, derefter som freelancer og siden juni 2014 som fastansat.

Mine primære stofområder er politisk journalistik. Derfor har jeg også fast kontor på Christiansborg.

Det bedste ved at være journalist er, at mine interesser samtidig er mit arbejde. Jeg beskæftiger mig (stort set) kun med emner, som jeg selv finder meget interessante. Så det er fedt at se, når ens historier er med til at sætte den politiske dagsorden.

En god pressemeddelelse indeholder maks ti linjer om, hvad historien handler om, hvorfor den er interessant for Børsen og for mig samt en til to mulige kilder med et mobilnummer. En pressemeddelelse skal IKKE indeholde en færdigskrevet artikel. Det er spild af tid, fordi det bliver ikke trykt alligevel, og den ønskede vinkel vil dermed helt sikkert blive droppet af journalisten.

Det bedste tidspunkt på døgnet at sende pressemeddelelser til mig er om formiddagen, fordi der har jeg bedst tid til at kigge på det. Hvis man får en pressemeddelelse tæt på deadline, har man ikke overskud til at læse den, og der er stor sandsynlighed for, at man har glemt den dagen efter.

På en gennemsnitlig arbejdsdag modtager jeg cirka ti til 30 pressemeddelelser, en til fem henvendelser per telefon og ingen via sociale medier. Jeg følger dog meget med på Twitter, hvor jeg får inspiration til mange historier, ligesom jeg holder mig opdateret på politiske historier, jeg ikke selv sidder og skriver om.

Når historier skal pitches til mig, foretrækker jeg at blive kontaktet via telefon, hvor jeg får en kort pitch efterfulgt af en uddybende mail. Det er dog vigtigt, at man kommer hurtigt til sagen i telefonen. Der skal ikke være alt for mange baggrundsoplysninger. Det vil jeg hellere have i mailen. Herefter kan jeg selv vende tilbage for supplerende oplysninger, når jeg har sat mig ind i sagen.

Den vigtigste egenskab for en journalist anno 2015 er i mine øjne, at man kan lave journalistik om mange forskellige emner og på forskellige platforme. Det duer ikke, hvis man kun vil levere historier om eksempelvis asylansøgere og kun til avisen. Hvis man ikke kan levere alle steder, så bliver det svært at arbejde på en redaktion i fremtiden, tror jeg.

Jeg synes, Twitter er et fremragende redskab til at holde mig opdateret med politiske historier, ting fra mediebranchen og andre mærkelige nyheder. Desuden er det godt til at promovere mine egne og Børsens historier, samt historier jeg er interesseret i.

Hvis jeg skulle give ét råd til PR- og kommunikationsmedarbejdere, så skulle det være, at de skal sætte sig bedre ind i, hvilket medie de forsøger at “sælge” en historie til. Jeg oplever ofte, at PR-medarbejdere forsøger at prakke mig en historie på, som aldrig vil lande i Børsen, eller som handler om et emne, som min redaktion ikke beskæftiger sig med. De PR-medarbejdere, der får gevinst hos mig, ved, hvad jeg skriver om, og hvilket medie Børsen er.

Du er journalist med din daglige gang på Christiansborg. Hvordan holder du fri i et job, hvor der næsten konstant er nye historier at fortælle? Jeg sørger for at min mail på mobiltelefonen ikke opdateres automatisk. Dermed får jeg kun mails i fritiden, når jeg selv ønsker det. Alligevel kan det selvfølgelig ikke undgås, at man af og til bruger fritiden på at holde sig opdateret med arbejde. Hvis jeg eksempelvis bliver ringet op, får en interessant mail eller lignende, så noterer jeg det som regel og vender tilbage, når jeg er tilbage på arbejde.

Hvordan håndterer du det dilemma, at du skal holde dig på god fod med politikerne på Borgen samtidig med, at du kan være tvunget til at bringe dårlige historier om de samme politikere frem i lyset? Det er ikke så svært, synes jeg. Politikerne ved godt, at vi som journalister skal være kritiske. Den kritik kan af og til mærkes af et parti, hvorefter et andet parti mærker det dagen efter. Så for politikerne er det en del af hverdagen, at man nogen gange skal kritisere andre, mens man andre gang skal forsvare sig mod andres kritik. Det vigtigste er bare, at man behandler politikerne fair. Eksempelvis ved at give dem plads til at forsvare sig i spalterne. Desuden er det god stil at vende tilbage til politikerne for at høre, om de kan genkende sig selv i historien. Det kan de næsten hver eneste gang.

Næste gang skal spørgsmålene besvares af Christian Steffens Nielsen fra Avisen.dk som er journalist og jourhavende, som jeg kender fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskolen.

Links og kontaktoplysninger til Peter Søndergaard: