Blogindlæg -
Mark Schaefer og succesvirksomhederne
200 heldige tilhørere startede deres dag med inspiration, da den amerikanske forfatter Mark Schaefer besøgte København en varm sensommerdag. Mark Schaefer kaldes ofte marketing guru og spænder vidt med tusindvis af solgte bøger, foredrag over hele verden og en prisvindende blog. Gennem bloggen formidler han sine tanker om marketing, kommunikation og PR - og hvor tendenserne peger hen.
I København tog Mark Schaefer udgangspunkt i sin storsælgende bog “Content Code” og talte om, hvorfor visse brands bliver elsket af alle. Mynewsdesk var blandt værterne til konferencen, og her er vores vigtigste notater fra dagen.
I en verden, hvor forbrugerne i stigende grad bliver bombarderet med reklamer - og hader de irrelevante af slagsen - hvordan når man så ind til det bankende hjerte og får det til at banke for netop DIN virksomhed? Det har Mark Schaefer nogle velovervejede bud på, og efter 30 år i branchen har han noget at have det i.
You need to be Obsessed with making your Content Great
Mennesker er ikke dumme. De gennemskuer lynhurtigt, hvis en virksomhed ikke er oprigtig. Lav en åben brainstorm om, hvilket content din virksomhed kan skabe. Det er ikke nok at opdatere på Facebook engang imellem. Brug andre platforme som Periscope, Instagram og Twitter og vær kreativ med indholdet.
Find Brand Ambassadors - people are more likely to share content from people they trust
Hvis du ikke allerede følger Bjornpilot på Instagram, så skynd dig derind. Og fortæl mig så, om du ikke føler lidt stærkere for SAS efter at have set hans entusiasme? Branding som dette kan ikke købes for penge. Brand ambassadors er så vigtige, så find de gyldne 2%, som er så vilde med dit produkt, at de gladeligt deler, kommenterer og liker. Mark Schaefer kalder det “social sharing”.
How to build a Loveable Brand
For at blive elsket, skal man ifølge Mark Schaefer være konsistent, grundig og have overensstemmelse mellem det budskab, man sender ud, og virksomhedens ageren. Det handler i bund og grund om tillid. Mark Schaefer sluttede af med at råde alle, der arbejder med marketing og kommunikation at: Be More Human.
Her læser du mere fra Mark Schaefer
Vil du have mere inspiration til succesfuld markedsføring? Sign up til vores nyhedsbrev, som vi sender et par gange om måneden.