Gå til indhold
Sådan fik vi 1000 billeder til vores newsroom på en uge

Blogindlæg -

Sådan fik vi 1000 billeder til vores newsroom på en uge

Det er en stor udfordring for de fleste kommunikatører at finde egnede billeder til pressemeddelelser, blogindlæg og kampagner. Og her hos Mynewsdesk kæmper vi også med at finde gode billeder.

Derfor valgte vi at prøve tjenesten Foap, som giver alle med en smartphone mulighed for at sælge billeder til virksomheder og organisationer via en app. Brugerne beskriver selv billederne med tekst, så potentielle købere kan hitte rede i billederne.

Som køber af billeder, kan man oprette missioner i appen, hvor Foaps brugere opfordres til at tage billeder med et bestemt motiv eller med et bestemt tema for øje. Vi valgte at køre en såkaldt Foap Mission med temaet Digital Passion, hvor farven rød gerne måtte spille ind.

Missionen stod på i en uge, og i den periode modtog vi næsten 1000 billeder fra brugerne.  Et billede markerede sig dog mere end de andre, og derfor løb fotografen Jean Spurway med præmien på 300 dollars.

Vores interne jury begrunder valget med følgende: "Vinderbidraget er et kraftfuldt billede, hvor det røde er i fokus. Ventilationssystemet symboliserer på fin vis Mynewsdesk, som også kan bruges til at bortfiltrere unødig støj."

Vi ringede til vinderen Jean Spurway for at ønske tillykke, og for at stille det åbenlyse spørgsmål: Hvordan føles det?

- Det føles virkelig godt! Jeg fik en push-notifikation fra Foap App og troede først, at jeg havde solgt et billede for nogle få dollars. Da jeg forstod, at jeg havde vundet Mynewsdesks Foap Mission blev jeg virkelig glædeligt overrasket.

Hvor længe har du brugt Foap, og hvad er dine tanker om tjenesten?

- Jeg har brugt Foap i et år og synes, det er en sjov app for os amatørfotografer. Der findes en hel del online netværk, som henvender sig til professionelle fotografer, men jeg har savnet en platform, hvor vi hobbyfotografer kan vise og dele vores billeder. Foap er et godt værktøj, og jeg kan rigtig godt lide, at tjenesten sætter os i direkte kontakt med de virksomheder, der leder efter billeder. Jeg havde slet ikke overvejet, at jeg kunne tjene penge på det her, men nu har jeg allerede tjent en del på det. Det er fedt, at virksomheder kan lide mine billeder og vil bruge dem i deres markedsføring!

Vil du vide mere om, hvordan vi startede vores Foap Mission? Skriv til os på denmark@mynewsdesk.com eller ring på 3812 3630.


Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

7 grunde til, at du ikke bruger billeder i din kommunikation

7 grunde til, at du ikke bruger billeder i din kommunikation

Det pibler frem med sociale medier, apps og hjemmesider, hvor billeder er i højsædet. Alligevel hører vi ofte fra PR-medarbejdere, at de har svært ved at finde de rette billeder at bruge til deres PR-materiale. I dette blogindlæg har vi samlet nogle af de udfordringer, vi oftest hører om, og vores forslag til løsninger.

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk

Mynewsdesk Danmark

Jagtvej 113 H, 2. sal
2200 København N
Danmark