Nyhed -
Disse virksomheder har de bedste newsrooms
December indbyder til opsummering og evaluering af det forgangne år, og det gør sig også gældende hos Mynewsdesk. En jury har derfor vurderet 12 forskellige newsrooms på Mynewsdesk i tre forskellige kategorier for at beslutte, hvem der har brugt sit newsroom bedst i 2013.
Evnen til at skrive fængende overskrifter, brugen af billeder og video, inddragelse af sociale medier, links til eksternt materiale samt om indholdet generelt har nyhedsværdi har været nogle af de kriterier, som ligger til grund for både nomineringer og kåringer.
De nominerede var:
I kategorien Små virksomheder (1-49 ansatte): Dækbranchens Fællesråd, VEGA, Plan Danmark og VisitSweden
I kategorien Mellemstore virksomheder (50-249 ansatte): Ford Motor Company, Bilbasen, EET Group og Gorenje
I kategorien Store virksomheder (250+ ansatte): Codan Forsikring, Scania, Schneider Electric og Arla Foods
Svært at vælge
- Det har absolut ikke været nemt at udvælge vinderne, og det er ikke meget, der skiller de nominerede fra vinderne. Efter megen overvejelse er vi i juryen dog blevet enige om, at de tre vindere er et mulehår foran de andre, fortæller Sosun Sendi Breittenbach, jurymedlem fra Mynewsdesk og tidligere journalist.
Vinderne af Årets Newsroom blev:
- VisitSweden
- Bilbasen
- Codan
Bilbasen har flere gode historier, som vil kunne nå ud i medierne - først og fremmest fordi de ikke taler om sig selv. Slutteligt er Codan skarpe til at bruge data og trends i deres historier, som også er veltimede, begrunder content marketing specialist, Joakim Ditlev.
Juryen bestod af:
- Sosun Sendi Breittenbach, Mynewsdesk
- Magnus Snoer, Mynewsdesk
- Jan Godsk, Branded Content ekspert & kreativ konsulent, Ideatakeaway
- Joakim Ditlev, content marketing specialist, Contentmarketing.dk
- Der skal lyde en stor tak til juryen og de nominerede for indsatsen samt et stort tillykke til vinderne. Jeg håber både, at det inspirerer dem til at fortsætte det gode arbejde, samt at det giver andre inden for PR- og kommunikationsbranchen gode idéer, også hvis de ikke bruger vores platform, slutter Magnus Snoer, marketingansvarlig fra Mynewsdesk.
Jagten på årets bedste pressemeddelelse er stadig i gang. Mere om denne her.