Gå til indhold
Startup-miljøet vokser og trives i Danmark

Nyhed -

Startup-miljøet vokser og trives i Danmark

Luften summer af stemmer i Novo Nordisk Fondens højloftede lokaler, og der udveksles ideer på kryds og tværs mellem startups, mentorer og repræsentanter for etablerede virksomheder. I denne uge inviterede Venture Cup til konference om deres booster program, som støtter universitetsstuderendes startups. Alle skeptiske forlydender om, at iværksætteri sjældent har succeshistorier bliver fejet af banen denne dag, hvor nye tal viser, at 40% af de deltagende startups har modtaget finansiering, og at 60% har CVR-registreret deres virksomhed.

Vækst målt i millioner
Venture Cup blev etableret i 1998 og støtter studerende på flere af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Venture Cup bliver sponsoreret af virksomheder som Mynewsdesk, Microsoft, Dansk Erhverv og Komfo. Branchestøtten er nødvendig for at kunne give de studerende et realistisk indblik i, hvordan deres produkt vil blive modtaget, når og hvis det bliver realiseret.

Gennem årene har Venture Cup-støttede startups skabt flere end 7000 jobs og genereret omsætning på 2 mio. DKK.

Samme positive historier har Aalborg Universitet, som hvert år tiltrækker hundredevis af studerende fra hele verden netop på grund af deres omfattende Incubator Program. Som studerende på universitetet kan man blive tilknyttet programmet og få hjælp med sin startup med alt fra juridisk bistand til hvordan man bedst markedsfører sit produkt. Netop marketing og PR er på programmet en aften denne uge, hvor lamper i den store aula lyser de nybyggede uni-bygninger ved havnefronten op. Omkring 60 studerende er mødt op for at blive klogere på marketing, kommunikation og PR, og som sponsor er Mynewsdesk inviteret for at dele erfaringer og tips.

“Det er vigtigt for alle virksomheder at finde historier, der går udover produktet. For at skabe tillid og gode relationer til kunder og journalister, skal man væk fra salgstanken og i stedet tænke storytelling. Det pointerer vi overfor vores kunder, og det gælder ikke mindst for startups, som skal etablere sig i et ofte overmættet marked af gadgets, produkter og apps,” siger Katrine Barslev, marketing- og kommunikationsansvarlig hos Mynewsdesk.

Content genererer vækst
Udover storytelling fokuserede hun på at give de unge startups en fornemmelse af, hvad det kan betyde at satse helhjertet på at bygge et solidt varemærke baseret på værdiskabende content.

“Man behøver ikke være et stort brand for at bygge gode journalistkontakter. Vi har flere kunder, som fortæller, at når de sender content ud fra deres Mynewsdesk newsrooms, så når det meget længere, end hvis de havde siddet og ringet rundt til journalister. Det sparer tid, hvilket er en utroligt vigtig faktor for nye, små startups,” siger Katrine Barslev.

Project Manager for Incubator Programmet Christoffer Baadsgaard fortæller, hvorfor det er vigtigt at støtte unge startups.

Læs mere om Venture Cup http://www.venturecup.dk/

Læs mere om Aalborg Universitets Incubator Program http://www.inkubator.aau.dk/ 

Tak for billede til Fotograf Aalborg

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Her finder du os på sociale medier

Her finder du os på sociale medier

Som en digital virksomhed er vi selvfølgelig aktive på diverse sociale medier. Vi er vilde med content marketing, sociale medier og de nyeste online tendenser. Vi deler gerne, fordi vi tror på at inspirere hinanden. Kom forbi og hils på os - vi glæder os til at møde dig!

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk

Mynewsdesk Danmark

Jagtvej 113 H, 2. sal
2200 København N
Danmark