Pressemeddelelse -
Gratis kommunikationsevent: Næste Mynewsday bliver torsdag den 14. november
Torsdag den 14. november kl. 08.30 skal 200 kommunikationsinteresserede igen på hotel sammen. Der er det nemlig blevet tid til Mynewsdesks halvårlige kommunikationsarrangement Mynewsday på Hotel Skt. Petri.
De 200 deltagere til Mynewsday kan denne gang bl.a. se frem til tips til at finde virksomhedens gode historier, og til at skrive dem bedre. Senere stiller en gruppe modige journalister op til en paneldebat, hvor publikum kan stille spørgsmål frit fra leveren.
Programmet for Mynewsday november 2013 - tilmelding her
- Adam Cranfield er CMO i Mynewsdesk og velbevandret i k-branchen siden 1998 med stor fokus på digital kommunikation. Adam Cranfield fortæller om, hvad et brand newsrooms er. Han vil også komme ind på, hvordan - og ikke mindst hvorfor - flere virksomheder agerer som deres egne medier.
- Morten Münster er partner i BRO Kommunikation med over 10 års erfaring i at skrive fængende tekster - og så er han god til at lære fra sig! Morten har startet BRO Kommunikations blog, blogger selv på overbevisende.dk og er derudover forfatter til bogen Personlig indflydelse. Selv de mest erfarne tekstforfattere kan lære noget af Morten, hvad enten de skriver til pressen, bloggen, de sociale medier, print eller noget femte.
- At kunne skrive godt er dog ikke nok, hvis der ikke er nogen gode historier at fortælle. Mette Holbæk er brand manager på Politikens Forlag og tidligere mangeårig selvstændig rådgiver indenfor markedsføring og PR. Med den baggrund er hun eminent til at finde de gode historier i virksomheden og få dem fortalt til de rette modtagere.
- Hvilken PR-medarbejder har ikke prøvet at sende en pressemeddelelse, der ikke nåede i medierne? Hvad gik mon galt? Kunne man have gjort noget anderledes? Mynewsdesk samler en gruppe modige journalister til en paneldebat, hvor de i 45 minutter besvarer spørgsmål stillet af publikum.* Journalisterne er indtil videre:
- Morten K. Thomsen, redaktør på IT-sitet Version2.dk
- Rasmus Mark Pedersen, nyhedsredaktør på Radio24syv
- Rikke Agerbæk, redaktør på DR2 Morgen
*Spørgsmål kan allerede nu sendes til dkevents@mynewsdesk.com
Tilmelding, tid, sted og praktisk info: Tilmelding til Mynewsday foregår på denne side. Det er gratis at deltage.
Eventet finder sted torsdag den 14. november 2013 i København på First Hotel Skt. Petri. Benyt Nørreport Station ved offentlig transport. Ved ankomst med bil anbefales parkeringskælderen på Israels Plads.
Dørene åbner kl. 08.30 og arrangementet løber til ca. kl. 12.30. Mynewsdesk byder på en sandwich mellem oplæggene samt kaffe, te og frugt i løbet af dagen.
Under arrangementet bruges hashtagget #mnday på Twitter og #mynewsdesk på Instagram.
Spørgsmål kan rettes til dkevents@mynewsdesk.com, telefon 3812 3630, Facebook eller Twitter.
Related links
Emner
Kategorier
Mynewsdesk
Mynewsdesk er en PR-platform, hvorfra virksomheder og organisationer kan publicere pressemeddelelser, billeder, videoer og andet materiale til journalister, bloggere og øvrige interessenter. Alt materiale samles i et søgemaskineoptimeret newsroom, hvor brugerne kan trække statistik på alle publiceringer og måle deres ROI.
Følg også Mynewsdesk her:
Newsroom
Twitter
LinkedIn
Facebook
YouTube