Pressemeddelelse -
Her er vinderne af Årets Newsroom 2016
Så kom dagen, hvor vi endelig kan offentliggøre vinderne af Årets Newsroom 2016. Der er fundet en vinder i hver af de tre kategorier - små virksomheder, mellemstore virksomheder og store virksomheder. Prisen deles ud til de virksomheder, som udnytter deres newsroom på bedste vis.
Mynewsdesk vil belønne og fremhæve de virksomheder eller organisationer, som anvender deres newsrooms rigtigt godt. Vi håber, at vinderne af Årets Newsroom 2016 vil inspirere andre virksomheder, som oplever, at det kan være udfordrende at nå ud med deres historier.
Juryen bestod i år af Katrine Villarreal Villumsen, som blandt andet er freelance journalist og social media specialist, Mads Keilberg Johansen, som er digital chef hos Holm Kommunikation, og Joakim Ditlev, der er content marketing ekspert.
Rigtig mange virksomheder og organisationer har kæmpet om prisen, og derfor valgte vi at forøge antallet af nominerede i år. Det gjorde juryens arbejde ekstra hårdt, men de nåede til enighed og fandt en vinder i hver af de tre kategorier.
Vinderen af Årets bedste Newsroom 2016 - små virksomheder er...
Fuldkornspartnerskabet
Juryen sagde følgende om vinderen: Vinderen har et newsroom, som er let at gå til. Fuldkornspartnerskabet formår at give historierne fylde og reach ved blandt andet at gøre brug af ambassadører. Alt i alt skriver de nogle rigtig spændende historier og formår yderligere at udnytte de funktioner, som Mynewsdesk tilbyder.
Vinderen af Årets bedste Newsroom 2016 - mellemstore virksomheder er...
Apollo Rejser
Juryen sagde følgende om vinderen: Vinderen er nytænkende og god til at publicere tendenshistorier. Historierne er bakket op af data, hvilket øger troværdigheden og gør det let for journalister at gribe dem. Anvendelsen af tags fungerer rigtig godt, da de anvendte nøgleord dækker områder, hvor Apollo kan opfattes som ekspert.
Vinderen af Årets bedste Newsroom 2016 - store virksomheder er...
Telia
Juryen sagde følgende om vinderen: Vinderen gør sig ekstra bemærket ved at anvende godt billedmateriale, gode overskrifter og være yderst modtagerorienteret. Telias historier er tidsaktuelle og dækker mange varierende temaer. Telia gør det nemt for journalister at gribe deres historier, da de serverer alt materiale på et sølvfad.
Vi ønsker vinderne et stort tillykke!
Emner
Kategorier
Mynewsdesk
Mynewsdesk er Nordens førende digitale PR-platform. Med Mynewsdesk kan virksomheder og organisationer publicere pressemeddelelser, billeder, videoer og andet materiale til journalister, bloggere og øvrige interessenter. Alt materiale samles i et søgemaskineoptimeret newsroom, hvor brugerne kan trække statistik på alle publiceringer og måle deres ROI.
Følg også Mynewsdesk her:
Newsroom
Twitter
LinkedIn
Facebook
YouTube