Månedens Journalist: Marie-Louise Andersen

Månedens journalist fortsætter med Marie-Louise Andersen, der arbejder på Århus Stiftstidende. Redaktionen får hver dag hundredevis af henvendelser, og hun ved, hvordan man gør journalisterne interesserede i en historie.

Jeg er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Syddansk Universitet i 2013 og har siden arbejdet som kommunikationsmedarbejder hos ICROFS under Aarhus Universitet og som reporter på Århus Stiftstidende, hvor jeg har skrevet rigtig meget lokaljournalistik. Jeg er stadig hos Stiften og arbejder nu primært som web-journalist.

Pressemeddelelser, som fanger min interesse, indeholder en god historie. Det er svært at komme med en formel, men pressemeddelelsen skal have relevans for mig og dermed mine læsere. Skriv ikke en hel artikel, fokuser i stedet på at fortælle helt kort og præcist, hvad historien handler om. Hvem, hvad og hvor. En god pressemeddelelse indeholder kontaktoplysninger inkl. telefonnummer og gode billeder.

Dårlige pressemeddelelser er utydelige. Det irriterer mig grænseløst, når man skal igennem en lang tekst for at se, hvad nyheden egentlig handler om. Det er spild af tid. Og husk at tjekke for stavefejl.

Når historier skal pitches til mig, foretrækker jeg at blive kontaktet via mail. Vi får hundredevis af henvendelser på Århus Stiftstidende hver dag, som jeg scanner igennem, og for at jeg lægger mærke til en tekst, skal den være tydelig. Lad være med at gøre det sværere end det er. Nu sidder jeg med lokaljournalistik, så hvis der er lokale vinkler eller kilder, er jeg allerede mere interesseret.

Den vigtigste egenskab for en journalist anno 2015 er i mine øjne nysgerrighed, samfundsviden og medmenneskelig interesse. Naturligvis er hurtighed vigtigt, men jeg oplever, at selv online, hvor jeg arbejder, er samfundsviden stadig en meget væsentlig kompetence. Journalister skal kunne sætte historier i perspektiv og skabe dybde.

Mit forhold til kommunikations- og PR-folk er fint. Det er dejligt, at virksomheder ansætter folk, der ved, hvordan man kommunikerer. Dog synes jeg, at kommunikationsfolk, der går ned i petitesser, når de læser deres citater igennem, er gået for langt. Det irriterer mig helt vildt, når de retter mit sprog eller vil ændre i teksten.

Hvis jeg skulle give ét råd til PR- og kommunikationsmedarbejdere angående kontakten til journalister, så skulle det være at lade være med at være alt for påtrængende. Jeg vil ikke have en påtaget salgstale, hvor jeg kan høre, at personen har ringet til 20 journalister for at sælge sin historie. Send hellere på mail og følg derefter op helt stille og roligt.

De nye tendenser, der vinder frem med Brand Journalism og Content Marketing, og journalister der skifter job til kommunikationsbranchen, synes jeg er rigtig interessant. Jeg er pragmatisk, for det er fedt med nye tiltag. Samtidig har jeg det lidt anstrengt med, at det kaldes “journalistik”, for det er jo stadig en måde at sælge sit produkt på. Jeg tror godt, at forbrugerne kan gennemskue, at det kommer fra en virksomhed. Men alt der kan forbedre kommunikation er jeg fan af. Virksomheder har rigtig mange gode historier, og jeg synes, at det er fedt, at de kommer ud.