Blogindlæg - 5 Maj 2015 10:45

Månedens kommunikatør: "Al bredt henvendt kommunikation bør være skrevet, så en otte-årig forstår det"

Mit navn er Sarah Cecilie Boss.

Jeg er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i 1998.

Jeg arbejder hos Hjernesagen som kommunikations- og presseansvarlig og har gjort det siden januar 2013.

Hvad er det bedste ved dit job?
At arbejde inden for et felt, hvor den kommunikation, man sender ud, gør en forskel for nogle, der har brug for al mulig støtte og opbakning. Hjernesagen er en forening for mennesker med hjerneskade og deres familier.

Hvad er den største udfordring ved dit job?
At styrke og udbrede kendskabet til forebyggelse, behandling og rehabilitering efter blodprop eller blødning i hjernen.

Det er den tredje hyppigste dødsårsag herhjemme og det, der er årsagen til invaliditet hos flest voksne mennesker. Det er der alt for mange, som ikke ved, og som derfor ikke passer godt nok på sig selv.

En anden stor udfordring i foreninger som vores er, at man ofte bliver lidt ”automatkritisk” over for systemet – kommunerne, genoptræningen, sundhedsvæsenet. Hvis man udelukkende kommunikerer kritisk på den småsure og utilfredse måde, bliver medier og læsere døve for, hvad man siger.

Det er til enhver tid bedre og levende kommunikation at sige, hvad man gerne vil, hvorimod det er død kommunikation at sige, hvad man ikke vil. Så kan folk højst sige ”nå”.

Hvordan foretrækker du at pitche historier til journalister og bloggere?
At ringe eller maile direkte til enkelte journalister.

Hvis du skulle give ét råd til journalister, hvad skulle det så være?
Lyt. Det er ikke dig, der er stjernen i samtalen, det er den, du taler med.

Hvad synes du om Twitter?
For organisationer som vores giver det rigtig god mening at tweete, hvis det er direktøren, formanden eller lignende, der tweeter direkte, holdningspræget, fx til beslutningstagere, og reagerer på ting, der bliver skrevet. Det kan være et stærkt supplement til alt det andet politiske arbejde, organisationen gør.

Udfordringen er så, at det gode, stærke tweet har kant og at man skal forstå mediet og ikke være bange for at bruge det. Det går nok ikke i organisationer, hvor alt skal godkendes i fire led, før man siger noget ;) Røde Kors’ Anders Ladekarl er et af de gode eksempler.

Hvad vil du gerne bruge mere tid på i forbindelse med dit arbejde?
At skrive mere om de nyeste forskningsprojekter og bringe flere gode personhistorier frem.

Hjerneskadeområdet bliver ofte beskrevet gennem de triste historier om mennesker, der bliver dårligt behandlet af systemet eller har en meget barsk skæbne. Dem er der desværre mange af, og de har fortjent den plads og den mulighed, medierne giver, men det ville være godt at få flere af de gode, konstruktive historier frem også.

Hvad er den vigtigste egenskab for en kommunikatør anno 2015 i dine øjne?
At følge med i mulighederne, diverse platforme giver, og forstå at bruge dem.

Når man sidder i en lille organisation som jeg, hvor jeg er en enmandshær, er det også en god egenskab at være i stand til at vurdere, hvor din organisation får mest ud af at være tilstede, for det har mere effekt at være markant tilstede et antal steder fremfor at være smurt tyndt ud over det hele.

Hvordan har arbejdsopgaverne ændret sig inden for kommunikation i forhold til, da du begyndte som kommunikatør?
Før i tiden var det relativt let at beskrive en journalists job. Jeg arbejdede med fjernsyn i mange år, og selv om der måske var nogle misforståelser (”Nej, det er ikke studieværten, der er ude at interviewe alle dem, du ser i tv-avisen…”), så var det til at forstå.

I dag er det mildest talt en bredere vifte, jeg bevæger mig over. I dag skriver jeg pjecer, udvikler kampagnemateriale, er webmaster og web-udvikler, redaktør på vores sociale medier, fotograferer, skriver og redigerer blad, styrer processerne undervejs og håndterer presse og sælger historier – og alt det andet. Man arbejder med mange discipliner på mange platforme.

Hvis du skulle give ét råd til andre kommunikatører, hvad skulle det så være?
En klog mand sagde en gang til mig, at al bredt henvendt kommunikation bør være skrevet, så en otte-årig forstår det. Det er meget sandt. Dels fordi mange er dårlige læsere, dels fordi en svært forståelig tekst ofte er svært forståelig, fordi den simpelthen er dårligt skrevet. Se en otte-årig for dig, når du skriver til dine brugere/kunder/læsere – det hjælper.

Og hvad hvis du kunne give ét råd til dig selv på din første dag på din nuværende arbejdsplads?
Lyt. Sug til dig.

Nogle kommer brasende med et helt katalog over forandringer, de drømmer om at lave inde for den første uges tid. Det går sjældent godt.

Og så den her: En tidligere chef gav mig i den første uge i kommunikationsafdelingen i en stor, dansk virksomhed en notesbog. I den skulle jeg skrive ting, jeg studsede over, så vi kunne tale om dem og måske ændre dem. Besværlige arbejdsprocesser, stemninger, måder, folk kommunikererede med hinanden på, uudtalte forventninger osv. Han ville gerne udnytte, at jeg endnu ikke var blevet blind for det hele, som man hurtigt bliver. Ide hermed givet videre – det virkede.

Er der et nyligt udført stykke arbejde, du er særligt stolt af?
Jeg skrev et større tema om langvarige følger af hjernerystelse i vores blad og fik det afsat i forskellige versioner til forskellige medier – sundhedsmagasiner, aviser, sundhedshjemmesider. Det er et forsømt område, og jeg var glad for at gøre mit til at give emnet plads.

Næste gang skal spørgsmålene besvares af Mette Schmidt, redaktør hos SOS Børnebyerne. Vi arbejdede sammen i Forbrugerrådet TÆNK.

Links og kontaktoplysninger til Sarah Cecilie Boss