Gå til indhold
Månedens kommunikatør: Bjarke Østergaard - Aarhus Kommune

Blogindlæg -

Månedens kommunikatør: Bjarke Østergaard - Aarhus Kommune

12 hurtige til Bjarke Østergaard.

Jeg er uddannet Master i retorik og formidling fra Aarhus Universitet 2010.

Jeg arbejder i Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg som Chef for Kommunikation og har gjort det siden juni 2012.

Det bedste ved mit job er, når vi rammer plet. Når vi rammer nerven i det gode møde med borgeren. Kald det besjæling, kald det omsorg, kald det medmenneskelighed, ja, kald det kærlighed!

Det bedste er klart, når mine dygtige medarbejdere rammer glimtet i øjet og med få ord og billeder skaber en tilpas forstyrrelse, sætter kerneopgaven i relief og starter en dialog. Ikke blot i pressen, men mellem medarbejdere, borgere, pårørende og frivillige. Så oplever jeg, vi lykkedes.

Den sjoveste udfordring ved mit job er det kommunikative skift i kommunen, hvor større medborgerskab er nøglen til den moderne velfærdsstat. Det indbefatter nye tanker om, hvorledes borgere og kommune finder nye løsninger, naturligvis med borgeren i centrum. Her er kommunikation en vital brik, og traditionel servicebetonede fortællinger skal i højere grad suppleres med gode eksempler og involvering af borgere, pårørende, frivillige, medarbejdere, politikere m.m.

Når jeg skal pitche historier til journalister eller bloggere, foretrækker jeg at tage kontakt via: Vi (læs: fantastiske medarbejdere) har tæt kontakt til pressen med møder, telefon og mail, fordi det er altid, altid relationen, der skaber det gode samarbejde. Med professionelle medarbejdere kan det lykkedes at få historier med i medierne, for vi er ikke bange for at tage dialogen og de svære spørgsmål. Og da alt det vi gerne vil fortælle om starter med et menneske, har vi jo et godt udgangspunkt.

Hvis jeg skulle give ét råd til journalister, så skulle det være: Fokuser på forandring. Kommunikation handler om forandring. Når journalister i pressen eller ansat i virksomheder/organisationer skifter fokus fra det fortællende og søger de gode eksempler og involverende spørgsmål, bliver jeg glad. Så ved jeg nemlig, at læseren kan huske historien, og hvis involveringen skaber reflektion, ja, så er læseren allerede en del af forandringen.

Jeg synes, Twitter er forrygende - men jeg håber noget af støjen, erstattes af kvalitet. Kvaliteten starter når den enkelte har prøvet det på egen krop. Så går vi alle fra “at synes noget” til “ at vide noget” og det gør en stor forskel.

Jeg vil gerne bruge mere tid på kommunikativt at styrke ledere og redskaber til nøglemedarbejdere. Al forskning viser, at med høj kompetence indenfor kommunikation hos vores ledere, så skaber vi trivsel og ejerskab for vores initiativer helt ud i yderste led.

I mit daglige arbejde kan jeg ikke undvære mine kollegaer og sparring omkring vores opgaver. Alting forandrer sig hele tiden, så vi er flere om at sikre retningen. Dertil kommer en god telefon og ipad til at holde mig opdateret under og mellem møder.

Hvis jeg skulle give ét råd til andre PR- og kommunikationsmedarbejdere, så skulle det være: Fokuser på forandring. Det lyder banalt, men undgå fælden med at blive postbud af beskeder, men tænk i stedet koordinerende rejseleder af partnerskaber eller taktisk rådgiver. Der er brug for kommunikationsmedarbejdere, der ser sammenhænge, og hvis de samtidig med klar stemme kan rådgive i modtager/målgrupper, kanaler og budskaber, så flytter verden sig. Ledere og projektansvarlige er naturligvis fyldt af egne tanker og agendaer, og her kan kommunikation hjælpe med at skifte fokus til det reelle behov hos målgruppen. For det er en guldgrube i en organisation at have medarbejdere, der skaber gode reflektioner og dermed øger forandringshastigheden.

Hvis jeg kunne give ét råd til mig selv på min første dag på min nuværende arbejdsplads, så skulle det være: Snup en pause og husk at træk vejret. Det går stærkt i det offentlige. Det handler om mennesker, og det er let at blive fanget og fare vild i alle de vitale projekter, en kommune består af. Det er nemlig utrolig spændende hele vejen, så det er ærgerligt, hvis man ikke når at nyde rejsen.

Næste gang skal spørgsmålene besvares af Kim Fogh fra Leadership Lighthouse.

Links og kontaktoplysninger til Bjarke Østergaard

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

“Kan du ikke skrive noget, som giver os omtale i avisen?”

“Kan du ikke skrive noget, som giver os omtale i avisen?”

To nye blogserier på Mynewsdesk sætter fokus på de udfordringer, som bloggere og kommunikatører støder på i deres dagligdag. De første indlæg leveres af henholdsvis kommunikationskonsulent i Gentofte Kommune og redaktør af Gentofte Lige Nu, Sunniva Reng samt digital trendanalytiker, medierådgiver og blogger Christiane Vejlø.

Månedens kommunikatør: Ann-Katrine Fredenslund, A2SEA A/S

Månedens kommunikatør: Ann-Katrine Fredenslund, A2SEA A/S

Denne gang er månedens kommunikatør Ann-Katrine Fredenslund fra A2SEA A/S. Ann-Katrine er glad for alsidigheden og uforudsigeligeheden i sit job, men finder det også frustrerende, da det kan være svært at få fordybet sig i de mere langsigtede opgaver. Og så vil hun gerne have bedre styr på indbakken.

Månedens kommunikatør: Kim Fogh - Leadership Lighthouse

Månedens kommunikatør: Kim Fogh - Leadership Lighthouse

Denne gang er månedens kommunikatør Kim Fogh fra Leadership Lighthouse. Kim hjælper ledere og medarbejdere med at arbejde bedre samme, så de kan nå nogle BHAGs (Store behårede dristige mål). Rådet til ham selv, som han formentlig også gerne vil dele med andre selvstændige: "Gå nu i seng!"

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk

Mynewsdesk Danmark

Jagtvej 113 H, 2. sal
2200 København N
Danmark