Gå til indhold
Mød juryformanden for PR Awards Åsa Blomberg: PR er den mest geniale måde at formidle et budskab på

Blogindlæg -

Mød juryformanden for PR Awards Åsa Blomberg: PR er den mest geniale måde at formidle et budskab på

Åsa Blomberg er med sin store erfaring inden for PR og passion for mennesker og kommunikation det perfekte match til at lede PR Awards-juryen i år - en rolle, hun ser frem til at påtage sig.

– Jeg elsker innovation! Kreativitet og innovation er en frisk tilgang til at skabe god, succesfuld PR! Derfor glæder jeg mig især til at se nærmere på bidragene i en af de nye kategorier i år: Best Innovative Communication, siger Åsa.

Åsa er en erfaren leder med ekspertise i forretningsudvikling, kreativt mindset, intern kommunikation, krisekommunikation samt PR-strategier og -eksekvering.

– Jeg startede faktisk i reklamebranchen, men opdagede tidligt PR, og jeg blev forelsket med det samme, siger Åsa.

Hun var med til at grundlægge et PR-bureau, der især fokuserede på at gøre verden til et bedre sted, hvilket synes at være en rød tråd gennem hele hendes karriere. Siden 2021 har hun været marketing- og kommunikationschef hos Myrorna, Sveriges ældste second hand-kæde inden for tøj og møbler.

– PR er vigtigt på grund af troværdighed. Det slår reklame til enhver tid! Og det er også derfor, at PR tiltaler mig: Det er den mest geniale måde at formidle et budskab på. Uanset om det er internt eller eksternt, er troværdigheden ved PR svær at slå. Og ofte, men ikke altid, er det omkostningseffektivt.

Når Åsa ser ind i fremtiden for PR, mener hun, at gennemsigtighed vil være det vigtigste for dem, der arbejder med PR og kommunikation fremover.

– Jeg tror, at vi vil se et skift i måden, PR udføres på. Fra politik og hele vejen til forbruger-PR ønsker folk ikke at blive narret. Billige tricks duer ikke længere.

Når det kommer til andre udfordringer i branchen, pointerer Åsa den konstante strøm af irrelevant information.

– Den høje støj af irrelevant information, som vi alle skal udholde hver dag, gør det sværere at nå dine specifikke målgrupper med din kommunikation, selvom den måske er ekstremt relevant for dem på det givne tidspunkt.

Spørger man Åsa om, hvad hendes bedste råd til nye i branchen vil være, ville hun sige til dem, at de skulle læse, observere og stille spørgsmål - men rådet gælder for flere end bare nybegyndere.

– Forbliv nysgerrig, uanset hvor gammel du bliver, eller hvor længe du har været i branchen. Nysgerrighed er efter min mening det bedste brændstof til kreativitet.

Et andet råd, der er en af hendes egne inspirationskilder i branchen, er at se på andre PR-kampagner.

– Jeg ser dagligt på kampagner, både gode og mindre gode, da det giver perspektiv. Jeg er også nødt til at nævne to bøger, som jeg har læst for mange år siden, der bare slog benene helt væk under mig: "Spin cycle" og "The father of Spin". De fik mig til at indse, hvor stor en magt PR kan have, og jeg får stadig kuldegysninger, når jeg læser dem, siger Åsa.

Nomineringerne til Nordic PR Awards 2023 lukker om cirka to uger, og Åsa er ved at gøre sig klar til at se på alle de nomineringer, der er kommet ind. Og til dem, som fortsat overvejer, om de skal nominere eller ej, er Åsas budskab klart:

– Nominer til Nordic PR Awards, simpelthen fordi det er en ære at blive nomineret! Det vil booste moralen og øge engagementet i virksomheden. For ikke at nævne de positive følgevirkninger af at være en del af en interessant og mangfoldig gruppe af nominerede.

Indsend din nominering til Nordic PR Awards her!

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Ekspertjuryen til dette års Nordic PR Awards: Hilde Tunge, Hampus Knutsson, Tale Olivia Henningsen, Matilda Wiechel, Jesper Anderssen, Adam Karseland, Åsa Blomberg og Matilda Adelborg.

Her er juryen til Mynewsdesks Nordic PR Awards 2023

Mynewsdesk er begejstrede for at kunne annoncere medlemmerne af ekspertjuryen til dette års Nordic PR Awards. Priserne har til formål at anerkende og hædre virksomheder for deres enestående PR- og kommunikationsindsats og -resultater.

Hvad er formålet med formålsdrevet PR?

Hvad er formålet med formålsdrevet PR?

Aldrig før har brands kommunikeret så meget om bæredygtighed og formål. Og aldrig før så dårligt. Forbrugerne har aldrig været mere forvirrede omkring, hvad der egentlig er hvad i brandenes bæredygtighedskommunikation.* Udtrykket “formålsdrevet” bruges i en sådan grad, at det mister sit eget formål. Så er der overhovedet nogen grund til at fortsætte?

Kraften i PR

Kraften i PR

PR er kunsten at kunne fortælle historier, et håndværk, der kan ændre opfattelser, opbygge tillid og skabe meningsfulde forbindelser. Det handler om mere end bare at skabe overskrifter; det handler om at skabe oplevelser, forme fortællinger og engagere sig med publikum på autentiske og overbevisende måder.

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk

Mynewsdesk Danmark

Jagtvej 113 H, 2. sal
2200 København N
Danmark