Blogindlæg -
Nedbryder Facebook og Google befolkningens tillid?
Med Facebook og Google er det blevet sværere end nogensinde før at undgå fake news. En ny undersøgelse afslørede for nylig, at halvdelen af de adspurgte journalister bekymrer sig om, hvorvidt de klassiske nyhedsmedier ikke længere bliver anset som en troværdig informationskilde. Omtrent 40 procent af de danske adspurgte journalister frygter for effekterne af fake news, mens en fjerdedel er bekymret over en tendens i medierne til at skrive politisk farvede historier. På Facebook og Google findes fake news overalt, men er det rimeligt at holde disse internetgiganter ansvarlige for at nedbryde befolkningens tillid i vores moderne informationssamfund?
Fake News er et længerevarende problem
Mere end halvdelen af de adspurgte journalister på globalt plan anså fake news som et længerevarende problem, hvilket vil være svært, hvis ikke umuligt, at løse. Der er ingen tvivl om, at de sociale medier er med til at hælde benzin på bålet. En del af problemet drejer sig om, at det er utrolig svært at fjerne en nyhed fuldkommen fra de sociale medier, selv efter at den er blevet identificeret som værende falsk. Som eksempel kan et faktuelt ukorrekt tweet fra en nyhedsorganisation nå at blive retweetet tusindvis af gange, førend at organisationen kan nå at fjerne det. Selvom man ved at slette et tweet også fjerner eventuelle retweets, vil enhver bruger der har delt det originale tweet, stadig findes. Som et resultat heraf, kan falske nyhedshistorier få lov til at blive hængende online længe efter, at den originale udgiver har trukket den pågældende historie tilbage.
Hvordan kan sociale medieplatforme bekæmpe Fake News?
I lyset af undersøgelser fra Reuters Institute, som afslørede, at færre end én ud af fire personer tror på, at de sociale medier har succes med at adskille fakta fra fiktion, tager Facebook affære overfor falske nyhedshistorier. Platformen har introduceret en funktion kaldet relaterede artikler, som indeholder links til artikler, der kan tilbyde et alternativt perspektiv eller sætte spørgsmålstegn ved en populær histories troværdighed. Dermed har læserne en mulighed for at udforske forskellige historier og på den måde selv beslutte sig for, hvad der er sandheden ud fra alt det tilgængelige datamateriale. Der er dog stadig mange, der kritiserer de algoritmer, som Facebook og Google gør brug af til at rangere og fremvise content til brugere, og som siger, at disse platforme har for meget magt til at vælge, hvilke historier deres brugere ser.
Har Facebook og Google for meget magt?
Mere end 70 procent af de adspurgte journalister i undersøgelsen mener, at Facebook er en for magtfuld informationskilde. Mere end halvdelen af alle brugere ser de sociale medier som en nyhedskilde, og det er den primære nyhedskilde for 28 procent af de 18 til 24-årige. Folk er i dag mere tilbøjelige til at finde deres nyheder ved at browse gennem sociale medier eller ved at søge efter specifikke historier, end ved at gå ind på et specifikt online nyhedsmedie. Som et resultat heraf har Google ligeledes meget magt over det content, som folk ser online, og 61 procent af journalisterne er urolige for, at mediet har fået for meget magt. På den anden side er yngre professionelle mindre tilbøjelige til at se Google og Facebook som en trussel, og foreslår et generationsskifte i holdningen til den indflydelse disse internetgiganter har på vores liv.
Hvad kan journalister gøre for at genskabe tilliden til nyheder?
Hvis du er en kommunikatør eller PR-professionel, som ønsker at genskabe tilliden til din industri, er der handlinger, som du kan foretage dig for at omvende den seneste tids voksende mistro. Det første skridt bør være at danne dig en forståelse for den nuværende position som din industri befinder sig i, samt de betænkeligheder som jeres målgruppe måtte have.
Du kan downloade den samlede Mynewsdesk rapport, der indeholder tips fra journalister til at kunne navigere rundt i det konstant skiftende landskab af online nyhedspublicering. Lær at bekæmpe den stigende forekomst af fake news og opbyg tillidsbånd til din målgruppe.
Kilder
http://www.digitalnewsreport.org/