Gå til indhold

Blogindlæg -

Personalet er din bedste billedkilde

Alt efter størrelsen på din virksomhed og det image virksomheden vil skabe, kan man bruge forskellige ressourcer på at lave pressebilleder af virksomhedens kontaktpersoner. Fx kan man vælge at anvende en professionel fotograf, eller man kan tage billederne selv. Uanset hvad man vælger er det vigtigt at huske, at når der er mennesker indblandet i en fotografering, så stiller det en smule højere krav, eftersom mange bliver stressede når de skal foreviges. Vi byder nedenfor på nogle enkelte tips.

Pressebilleder fra Gore, Djurens Rätt og Skansen.

Identificer dine kontaktpersoner Identificer de personer i virksomheden, som skal fotograferes. Tænk på alle de kontaktflader de forskellige afdelinger har, det behøver ikke kun at være ledelsen, som skal fotograferes. Kundeservice, sælgere, programmører og indkøbere kan det være fornuftigt at have billede på, hvis de nogle gange udtaler sig som eksperter i medierne.

Undgå kontorlamper Mange billeder af de ansatte tages i kontormiljøet med kunstig belysning og resultatet bliver sjældent smigrende. Sats i stedet på at tage billederne udenfor eller i et rum indenfor med normalt dagslys. Tages billederne udenfor er det vigtigt at huske, at personen er i fokus samt at omgivelserne ikke tager for meget plads på billedet.

Læg fotograferingen på eftermiddagen Hen imod eftermiddagen er de fleste forhåbentligt vågnet ordentligt op, har drukket sin kaffe og fået ny energi efter frokosten. Men pas på! Fotograferer I udenfor, så undgå direkte sollys da det vil give for hårde skygger.

Afsæt tilstrækkeligt tid – gerne lidt ekstra Det er en almindelig fejltagelse at afsætte 5 minutter per person til fotograferingen. Det er ofte bedre at afsætte 10-15 minutter per person, da lidt mere tid giver bedre billeder. Så behøver fotografen og kollegaen ikke at føle sig alt for stressede, hvilket vil synes på billederne. Det tager tid for de fleste mennesker at føle sig afslappede foran kameraet.

Lad ”fotoobjektet” være i fred Lad alle få sin egen tid med fotografen, uanset om det er dig eller nogen anden. Hvis en person allerede føler sig utilpas med situationen, så vil det føles endnu værre at en kollega ser på.

Undgå ensartede baggrunde Skab unikke portrætter ved at undgå ensartede baggrunde på dine billeder. Hvis din virksomhedsprofil og fremtoning skal være serviceminded, så lad dine billeder reflektere dette. Eller hvorfor ikke tage billeder hvor personerne er i gang med deres arbejde eller udenfor med virksomhedens logo i baggrunden.

 

Hvis din virksomhed er ung og kreativ – så vær også kreativ med billederne! Prøv at tage billeder hvor de ansatte holder jeres produkter, eller noget som symboliserer deres arbejdsopgaver. Sjove, attraktive og imødekommende kontaktbilleder hjælper ofte virksomheden med at tiltrække nye kunder. Se eksemplet oven over.

Tager du dine egne billeder og vil have nogle inspirerende tips? Læs Cap och Designs tio tips från Photoshop Tutorial

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk

Mynewsdesk Danmark

Jagtvej 113 H, 2. sal
2200 København N
Danmark