Gå til indhold
Sådan skaffer Employee Advocacy flere kunder i butikken!

Blogindlæg -

Sådan skaffer Employee Advocacy flere kunder i butikken!

Vil du gerne have flere glade kunder? Så start med at kigge ud i kontorlandskabet, for der sidder dine vigtigste kontakter. Vi kigger nærmere på employee advocacy, og hvordan medarbejdere og kolleger kan blive til loyale og entusiastiske ambassadører for brandet.

Alle virksomheder skal forstå, at deres ansatte tænker på dem. Der er ingen, der helt neutralt går på arbejde hver dag uden at lægge følelser i. Enten varme eller vrede, bitre eller tilfredse - og de følelser er nøglen til bedre tal på bundlinien.

Vi har som kommunikatører og marketers udviklet strategier for at tiltrække de rette kunder og målgrupper, men er vi klar over, at den mest åbenlyse målgruppe er de kolleger, du møder over frokostbuffeten eller sidder til møde med?

Hvad er employee advocacy?
Employee advocacy er ideen om at gøre medarbejdere til medaktører. Aktive medarbejdere, der tweeter, liker og taler positivt om virksomheden. De er ofte en uudnyttet ressource, men kan være det største marketing aktiv for et brand.

Hvorfor er employee advocacy vigtigt?
I foråret skrev vi en del om Reach - rækkevidde - og hvordan man når ud til den rette målgruppe. Her spiller medarbejdere en vigtig rolle. I en tid, hvor stort set alle har mindst én konto på et socialt medie, hvad enten det er Facebook, Twitter, Instagram, Snapchat eller andet, har I som brand en fantastisk mulighed for at mangedoble jeres rækkevidde med øje for de muligheder der ligger i digital pr. Hvis dine kolleger deler jeres indhold, udnytter I også en anden stærk trend: Influence - indflydelse. Undersøgelser viser, at vi mennesker er mere tilbøjelige til at have tillid til et brand, hvis vi får det anbefalet af en ven eller bekendt.

Hvordan aktiverer man sine medarbejdere?
Hvis du sidder med fornemmelsen af, at I kunne gøre mere for at gøre medarbejdere til medaktører, så er der en række ting, I kan gøre:

- Opfordre til at dele some-indhold.

- Holde ugentlige møder, hvor I sørger for at nævne de seneste blogposts, nyheder og indlæg på sociale medier.

- Uddele prisen for “månedens kollega” til en, der har været særligt online aktiv for virksomheden den seneste tid.

- Gøre medarbejderne klar over værdien (både brand awareness og ROI) af positiv omtale på sociale medier.

- Uddanne jeres medarbejdere til at begå sig på sociale medier med egne Twitter- og Instagram-kontoer.

- Introducere hashtags, der understøtter virksomhedens produkter, værdier og historier.

Det er blot nogle af de tiltag, der kan skabe mere opmærksomhed omkring vigtigheden af sociale medier og online tilstedeværelse.

Bemærk at employee advocacy aldrig bliver en succes, hvis ikke medarbejderne tror på produktet og virksomhedens formål. Et stærkt forankret formål - purpose - er en dyd, der skaber loyalitet, fordi virksomheden tør vise sine værdier og raison d’être. Derfor er det vigtigt at være autentisk, oprigtig og transparent i sin interne kommunikation.

Den 20/9 og 27/9 sætter vi mere fokus på employee advocacy på vores arrangement “Strømlin din PR”, som afholdes i København. Hvis du er interesseret i at deltage, så læs mere her (20/9) og her (27/9).

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

4 måder at skabe øget loyalitet med jeres content

4 måder at skabe øget loyalitet med jeres content

“Hvorfor skal jeg skabe så meget indhold?” er et spørgsmål, som mange kommunikatører stiller sig. Og med rette, for der bliver skrevet, skubbet og kastet indhold ud online som aldrig før. Men hæng på her, når vi giver dig 4 tips til at skrive indhold, der batter og gør dine kunder mere trofaste.

Sådan tilpasser du din kommunikation til forskellige målgrupper

Sådan tilpasser du din kommunikation til forskellige målgrupper

Afhængigt af formålet med din kommunikationsambitioner, skal strategien tilpasses. Det er måske en selvsagt påstand, men ikke mindre noget, som Hermes Holm, Public Affairs Manager hos PR-bureauet Edelman Deportivo oplever, at mange kommunikatører glemmer i forbifarten. Her er hans opfordring til at skabe løsninger tilpasset forskellige målgrupper.

Sådan skaber du succesfuld storytelling!

Sådan skaber du succesfuld storytelling!

Robert Mckee, en af verdens mest kendte og respekterede manuskriptforfatter definerer en historie som et udtryk for, “hvordan og hvorfor livet ændrer sig” eller en hændelse “der kaster livet ud af balance”. Hvorfor er dette relevant for mig, tænker du. Hvis du nogle gange sidder med tanken, at jeres virksomhed behøver et boost, så har Robert McKee og hans kreative ligemænd inspiration til dig.

Bliver du hørt - nok?

Bliver du hørt - nok?

Bliver du hørt - nok? Nej? Så kom med til vores event, "Kend din målgruppe," hvor Sosun Sendi Breitenbach, Digital Communications Consultant, fortæller om, hvorfor nøglen til øget omtale ligger i at finde den rigtige målgruppe. Eventet er gratis og afholdes både i Århus og i København.

Relaterede events

Strømlin din PR 27/9

Strømlin din PR 27/9

Dato 27 September 2016 08:45 – 10:45

Sted Hotel Copenhagen, Egilsgade 33, Kbh S

Strømlin din PR 20/9

Strømlin din PR 20/9

Dato 20 September 2016 08:45 – 10:45

Sted Hotel Twentyseven, Løngangsstræde 27, Kbh K

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk

Mynewsdesk Danmark

Jagtvej 113 H, 2. sal
2200 København N
Danmark