Ugens journalist: Lisbeth Quass - Berlingske Nyhedsbureau

12 hurtige til Lisbeth Quass:

Jeg er uddannet Cand.comm. i journalistik fra Roskilde Universitet i 2013.

Jeg arbejder på Berlingske Nyhedsbureau og har gjort det siden juni i år.

Mine primære stofområder er: Jeg har ikke et fast stofområde, da jeg sidder på et nyhedsbureau. Jeg skriver nyhedsjournalistik fra både ind- og udland og dækker alt fra politiske udspil fra Christiansborg til borgerkrigen i Syrien.

Det bedste ved at være journalist er,  at jeg som journalist har et job, hvor jeg hele tiden bliver udfordret på min faglighed, tvunget til at opbygge nye mentale muskler, og hvor jeg konstant udvikler mit journalistiske håndværk. Det er et altopslugende fag, hvor der er meget på spil, og hvor jeg får lov til at grave mig ned i vigtige samfundsspørgsmål.

En god pressemeddelelse indeholder al relevant information, kontaktoplysninger og intet andet. Det vigtigste først og intet overflødigt fyld.

Det bedste tidspunkt på døgnet at sende pressemeddelelser til mig er i god tid.

Antal pressemeddelelser på en gennemsnitlig arbejdsdag: På min redaktion har vi fem fælles mailadresser, som vi alle har adgang til, og som de fleste tip fra kilder og pressemeddelelser fra for eksempel ministerier, organisationer og myndigheder bliver sendt til. På travle vagter går der ikke mere end et par minutter mellem hver mail, og sidst, jeg tjekkede, lå der et godt stykke over 11.500 henvendelser af den ene eller anden slags bare i den ene indbakke. Jeg bliver desuden kontaktet et par gange om ugen på Twitter med tip om historier, sjældent på LinkedIn og et par gange om dagen telefonisk. På min egen arbejdsmail modtager jeg cirka ti pressemeddelelser på en dag.

Når historier skal pitches til mig, foretrækker jeg at blive kontaktet via mail, da det er lettere at systematisere henvendelser i indbakken, end for eksempel at holde styr på en bunke notater fra telefonsamtaler. Henvendelser på SMS, telefonopkald og beskeder på sociale medier fungerer for mig bedst til kort introduktion eller opfølgning på en tidligere sendt mail. Jeg foretrækker, at folk ikke kontakter mig via sociale medier, der primært bruges til personlige relationer, herunder Facebook.

På en gennemsnitlig arbejdsdag googler jeg cirka rigtig mange gange. Det er svært at sige. Jeg googler alt fra telefonnumre på kilder til landekort og historik.

Jeg synes, Twitter er et virkelig godt værktøj til overvågning af nyhedsbilledet, når jeg er på arbejde, og en tidsrøver af værste skuffe, når jeg har fri. På mit arbejde bruger jeg Twitter til at finde kilder og til at monitorere udenlandske medier, politikere, forskere, organisationer og enkeltsager. Privat bruger jeg Twitter til at følge personer, der skriver om mine interesseområder, til at finde interessant læsning, og til at udbygge mit digitale netværk.

Hvis jeg skulle give ét råd til PR- og kommunikationsmedarbejdere, så skulle det være: Overvej grundigt, hvem der er den rigtige modtager af den historie, som du forsøger at få sat fokus på. Tag dig tid til at forstå historien. Vær klar til kritiske spørgsmål og kritisk dækning.

I næste uge skal spørgsmålene besvares af Heidi Cecilie Lorvik fra Danmarks Radio, som jeg lærte at kende, længe inden vi begge begyndte at læse journalistik. Hun er en af de personer, jeg bedst kan lide at diskutere faget og dets muligheder og udfordringer med

Links og kontaktoplysninger til Lisbeth Quass:

• +45 2545 6421
  
• liqu@berlingske.dk
  
• LinkedIn 
  
• Twitter