Nyhed -
Effektiv kommunikationsstrategi: Sådan får din organisation gennemslagskraft til regions- og kommunalvalget
Hvis du som organisation, virksomhed eller forening vil påvirke politikerne og få politikerne til at bruge jeres mærkesager til regions- og kommunalvalget – så kommer her kommunikationsguiden til, hvordan du får gennemslagskraft, synlighed og får din dagsorden på politikernes og embedsmændenes læber.
Af Jon Kiellberg, direktør og rådgiver i Re-mind
I år er det 10-året for kommunalreformen og byrådene har aldrig haft større indflydelse på vitale politiske samfundsområder. De store organisationer har allerede kørt valgkampsbussen ud af garagen, udarbejdet pjecer og valgkampsmateriale, de frivillige kan i søvne nævne de vigtigste budskaber og kampagnerne er allerede pudset af og klar til at gå i luften til valgkampen i november.
Det behøver dog langt fra koste en bondegård eller et halvt kommunalbudget at lave en målrettet kommunikationskampagne og politisk indsats til regions- og kommunalvalget for at få indflydelse, skab lydhørhed og gennemslagskraft. Min erfaring fra flere valg viser, at både mindre virksomheder, organisationer og foreninger kan være med til at styrke og positionere deres mærkesager eller produkter ved at lave et grundigt forarbejde og gå i åben og ærlig dialog med både borgmesteren, byrådet og borgeren for at øge vidensniveauet, skabe engagement, inddragelse og opnå involvering i lokalmiljøet.
Synliggør jeres værdi
Jo tidligere din organisation går i gang med at lægge en kommunikationsstrategi og en målrettet –plan for #RV17 og #KV17, jo større er jeres impact på, hvad borgmesteren, spidskandidaten, borgeren, byen og embedsmanden i byrådet taler om til valget og efter valget, når det nye byråd konstituerer sig.
Det helt centrale spørgsmål, du skal stille dig selv – om du er en virksomhed, en social forening, fond eller organisation:
- Hvad skaber I af samfundsværdi?
- Og hvordan er jeres løsninger, tiltag, opgave svar på de udfordringer, som regionen eller kommunen står med?
Det borgmesteren, kommunaldirektøren og byrådet er optaget af:
- Øge beskæftigelsen
- Flere indtægter til kommunen
- Mere velfærd for færre penge
- Oplagte vælger-vindersager
En eller flere af de ovennævnte punkter bør være hovedfokus for jeres lokale kommunikations- og lobbyismeindsats i kommunen, hvis I vil trænge igennem både mediemuren og over kommunegrænsen.
Jeres arbejde, konkrete løsninger og resultater i kommunerne – og udvikling af nye metoder og veje til nye velfærdsløsninger – skal ind i de rette og væsentligste sammenhænge. Alle de resultater, alle de metoder og løsninger skal I være bedre til at kommunikere med blandt de rigtige interessenter, i de vigtige kanaler og platforme, så I får styrket jeres indsatser, kendskabsgrad og strategiske fokus – og samtidig være med til at inspirere politikerne til deres valgkampagner og –programmer.
Det, I skal være særlig opmærksom på i forhold til jeres mærkesager
- Satspuljemidlerne
- Finansloven
- Budgetforhandlingerne i kommunerne
Vær til stede – gør jer spilbare
Regions- og kommunalvalget er en enestående mulighed for at blive hørt, set, få jeres mærkesager på det politiske landkort, udbygge jeres netværk blandt kommunaldirektører, afdelingschefer, borgmestre og byrådskandidater, der kan være med til at løbe med jeres initiativer, forslag og indsats. Måske viser de konkrete resultater sig ikke med det samme – men I får lagt kimen til, at jeres forslag til forbedringer af de ældre i kommunen, et forslag om et nyt vandværk eller en byggetilladelse til et nyt og storstillet parcelhuskvarter vinder gehør på den lange bane.
Derfor skal I satse på #KV17 og #RV17
- Du får styrket din organisations netværk og relationer
- Øget indflydelsen på kort og lang sigt
- Kort fra ord til handling – beslutningskraften er ganske enkelt kortere
- Opbygge og udbygge jeres position/legitimitet/troværdighed og tillid
- Styrke og udbrede jeres analyser/arbejde gennem en målrettet kommunikationsindsats i forbindelse med valgkampen
- Kvalificere og inspirere politikernes vidensniveau
Hvad er vælgerne optaget af?
For nyligt offentliggjorde Altinget en undersøgelse, hvor de havde spurgt vælgerne om, hvilke emner der var afgørende for deres kryds. Top tre er:
- Ældrepleje
- Folkeskolen
- Miljø- og klimatilpasning
Kilde: Altinget, 2017
Det er naturligvis helt afgørende, at jeres initiativer og indsatser spilles ind i forhold til, hvad vælgerne er optaget af, stemmer efter og hvordan det hænger sammen med spids- eller borgmesterkandidats målsætninger og mærkesager.
To-do-listen du skal have i lommen:
- Kortlæg de politiske og personlige relationer i kommunen
- Opbyg jeres relationer/legitimitet
- Øg jeres tillid og troværdighed gennem undersøgelser
- Hav styr på, hvem der er den fremtidige stjerne på kommunalpolitiske himmel
- Hvordan kan I skabe en vindersag for borgeren og dermed kommunen?
- Hvordan passer jeres sag ind i den kommunale kontekst?
Hvis du har lyst til at høre nærmere, om vi hvordan vi griber en strategisk og konkret kommunikationsindsats an på, så er du meget velkommen til at tage kontakt til os i Re-Mind.
Direktør og ledelsesrådgiver Jon Kiellberg
T. 2762 9098
M. jon@re-mind.me
HVEM ER VI?
Re-Mind er et specialiseret kommunikationsbureau, der styrker NGO´er, foreningers, virksomheders og socialøkonomiske virksomheders sociale, økonomiske og bæredygtige bundlinjer.
Vi rådgiver NGO’er, organisationer, fonde, foreninger og socialøkonomiske virksomheder i strategisk kommunikation. Enkeltvis – og i partnerskaber, alliancer og interessefællesskaber.
Vi hjælper organisationer og virksomheder med identificere, hvorfor de er sat i verden, og hvordan deres indsats opnår størst mulig opmærksomhed, legitimitet og positioneres stærkeste i forhold til medier, i det politiske landskab, blandt samarbejdspartnere, interessenter og i den brede offentlighed.
Vi er specialiseret i, at få de vigtigste budskaber skærpet og kommunikeret, så det skaber størst mulig effekt og værdi for organisationen.