Nyhed -
Nyt event til Social Media Week: Presse på de sociale medier
Mynewsdesk afholder fredag den 21. februar eventet Presse på de sociale medier i forbindelse med Social Media Week Copenhagen. Eventet foregår på Dansk Design Center i København fra kl. 11 til 12, og der er nu åbent for tilmelding.
Fra mandag den 17. februar til fredag den 21. februar vender Social Media Week for anden gang tilbage til København. I løbet af de fem dage løber over 100 gratis events af stablen, inden det hele afsluttes med en fest fredag aften.
Til Mynewsdesks event ligger fokus på, hvordan kommunikatører og journalister kan bruge de sociale medier, især Twitter, til at finde og dele historier.
Oplægsholderne til eventet er Arlas pressechef Theis Brøgger, der fortæller hvordan han bruger Twitter i sit arbejde og giver tips til, hvordan andre kommunikatører kan kvidre deres historier på Twitter.
Derudover kommer journalist Margit Shabanzadeh fra TV 2 NEWS og beretter, hvordan hun bruger Twitter som et journalistisk værktøj til at finde historier, kilder, gæster til studiet og lignende. Se fx her, hvordan Margit fik en gæst i studiet på TV 2 NEWS på bare 10 minutter ved hjælp af Twitter.
- Eventet henvender sig til både journalister og kommunikatører, der bruger, eller gerne vil bruge, de sociale medier i forbindelse med deres job. Både Margit og Theis benytter Twitter fremragende i deres arbejde, og jeg er sikker på, at mange kan lære en masse af dem, inklusiv mig selv, fortæller Mynewsdesk Danmarks marketingansvarlige, Magnus Snoer.
Tid, sted og tilmelding:
Fredag den 21. februar kl. 11-12
Dansk Design Center, H. C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V
Tilmelding her