Gå til indhold

Pressemeddelelse -

​Jagten på årets bedste pressemeddelelse er gået ind

PR-platformen Mynewsdesk afholder igen i år konkurrencen, der kårer den bedste danske pressemeddelelse udsendt i det forgangne år. Sidder du inde med en god pressemeddelelse, så send den ind og deltag i konkurrencen. Alle danske pressemeddelelser kan deltage, uanset hvordan de er blevet udsendt.

Pressemeddelelsen er bedre end sit rygte

Pressemeddelelsen er flere gange blevet erklæret død og begravet, og hvis man spørger en journalist, hvor mange pressemeddelelser hun skal bladre igennem, førend hun kan fremvise tre dårlige eksempler, er svaret med stor sandsynlighed: “I hvert fald færre end, hvis jeg skal fremvise tre gode.”

Men der publiceres også en masse gode pressemeddelelser, og for at sætte fokus på disse, afholder Mynewsdesk igen i år konkurrencen, der skal finde den bedste.

- Vi vil med konkurrencen gerne anerkende de personer og virksomheder, der står bag de gode pressemeddelelser. Desuden vil vi gerne fremskaffe gode eksempler på pressemeddelelser, der kan fungere som inspiration til andre kommunikatører, fortæller den danske marketingansvarlige fra Mynewsdesk, Magnus Snoer.

“Danmarks frækkeste navne” tog sejren sidste år

Essensen af en god pressemeddelelse er først og fremmest en god historie. Derudover indgår bl.a. sproget og citater, ligesom billeder, videoer, ekstra data og links bliver stadig vigtigere elementer i en pressemeddelelse.

Sidste år var det webshoppen Sinful.dk, der med pressemeddelelsen Danmarks frækkeste navne hev sejren hjem. Du kan læse vindernes tips til at finde de gode pressehistorier samt om sidste års konkurrence i det relaterede materiale længere nede.

Sådan deltager du i konkurrencen

Hvad enten du er afsender eller modtager af en god pressemeddelelse udsendt i 2014, så send den til dk@mynewsdesk.com sammen med dine ord for, hvorfor netop den pressemeddelelse skal kåres som årets bedste. Afsenderen af årets bedste pressemeddelelse vinder udover æren også en iPad Mini. 

Alle danske pressemeddelelser fra 2014 kan deltage i konkurrencen uafhængigt af, hvorfra og hvordan de er blevet offentliggjort, og alle tilmeldinger bliver behandlet fortroligt, såfremt de ikke bliver udvalgt som finalister.

Sidste tilmeldingsfrist er tirsdag den 6. januar 2015, hvorefter en jury udvælger de tre bedste pressemeddelelser. Fra den 8. januar til den 21. januar udvælges den bedste via en afstemning på nettet, og vinderen af årets bedste pressemeddelelse samt en iPad mini kåres den 23. januar 2015.

Emner

Kategorier


Mynewsdesk
Mynewsdesk er en PR-platform, hvorfra virksomheder og organisationer kan publicere pressemeddelelser, billeder, videoer og andet materiale til journalister, bloggere og øvrige interessenter. Alt materiale samles i et søgemaskineoptimeret newsroom, hvor brugerne kan trække statistik på alle publiceringer og måle deres ROI.

Følg også Mynewsdesk her:
Newsroom
Twitter
LinkedIn
Facebook
YouTube

Kontakt

Relateret materiale

  • Årets bedste pressemeddelelse søges

    Mynewsdesk har indledt jagten på årets bedste danske pressemeddelelse og opfordrer alle til at indsende eksempler på gode danske pressemeddelelser fra 2013 til vurdering.

  • Sådan finder du gode pressehistorier - 6 tips fra Sinful.dk

    Hvordan finder man de gode pressehistorier? Sandheden er, at der ikke findes nogen gylden formel eller noget korrekt svar på det. Alligevel er der nogle generelle ting, der går igen fra historie til historie, og som vi mener, at de fleste vil kunne bruge i deres pressearbejde. De ting har vi her sammenfattet til 6 saftige pressetips, som vi håber, at du vil nyde.