Pressemeddelelse -
Mere socialt netværk på Mynewsdesk
Mynewsdesk har redesignet kundernes netværksfunktion og gjort den mere brugervenlig. Samtidig er funktionen blevet opdateret, så den nu henter kontaktinformation via internettet for at give kunderne et bedre billede af deres kontakter og dermed et mere socialt netværk.
Enklere at tilføje og invitere kontakter
Det nye design har gjort det både enklere og mere intuitivt at tilføje og invitere nye kontakter til sit netværk. I tre enkle trin kan kunderne nu skabe en liste og uploade deres kontakter.
Social data giver bedre profiler
Når kontakterne er lagt ind, finder Mynewsdesk automatiskt social data fra bl.a. Twitter og Linkedin, hvis de registrerede e-mailadresser er tilknyttet de sociale medier. Mynewsdesk forsøger bl.a. at finde billede, stillingsbetegnelse, biografi, interesseområder, samt hvor meget indflydelse personen har online. Derudover kan kunderne skrive deres egne noter om kontakterne.
Fra kontakter til følgere
Derefter kan kunderne simpelt invitere deres kontakter til at blive følgere og dermed påbegynde en mere gensidig kommunikation.
Al kommunikation med netværket foregår eksklusivt, hvilket betyder, at den ikke gøres offentlig, medmindre dette vælges til.
Relationer kræver gensidighed
Mynewsdesk har siden grundlæggelsen for snart 10 år siden stræbt efter at forbedre PR-industrien for alle involverede parter. Blandt andet har man set, at gode relationer bygger på gensidighed, noget som mange af nettets sociale netværk længe har forstået og formået at værne om.
"PR-tjenesterne burde ikke adskille sig fra de sociale tjenester, men generelt savner de stadig muligheder som tilgodeser markedets og brugernes behov" mener grundlægger af Mynewsdesk, Kristofer Björkman, og uddyber:
"Mynewsdesk forsøger at organisere de netværk og kontakter, som altid har været grundlaget i den traditionelle PR-industri, på en mere moderne og effektiv måde end hidtil. Mynewsdesk går efter at give hver enkelt virksomhed den bedst tænkelige mulighed for at finde, komme i kontakt med og kommunikere med de personer, som har størst indflydelse på deres marked.
Nogle af disse personer er sandsynligvis journalister, men der er også mange andre med stor autoritet, kredibilitet og indflydelse indenfor de forskellige brancher" slutter Kristofer Björkman.
Emner
Kategorier
Mynewsdesk er en PR-platform, hvorfra virksomheder og organisationer kan publicere pressemeddelelser, billeder, videoer og andet materiale til journalister, bloggere og andre interessenter. Alt materiale samles i et søgemaskineoptimeret newsroom, hvor brugerne kan trække statistik på alle publiceringer og måle deres ROI.
Find mere information om Mynewsdesk her: