Gå til indhold

Blogindlæg -

7 trin til at holde besøgende længere i dit newsroom

Hvorfor har du et incitament i at få journalister, influencers og andre til at blive i dit newsroom? Selvfølgelig fordi jo længere du har dem i dit univers, jo flere følelser og mere kendskab får de til dit produkt. Hvis de forlader dit newsroom efter kun et minut eller to, kan du gøre det meget bedre! Måske skal det være et sommerløfte, som du kan kigge på efter ferien? Her får du inspiration allerede nu: 

Hos Mynewsdesk har vi ønsket at gøre det simpelt for vores kunder, og derfor kan du finde statistik på, hvor længe en besøgende i gennemsnit bruger i dit newsroom under Analyze » Newsroom. Her er officiel data fra Google Analytics, som giver et godt overblik. Hvis du ser, at den gennemsnitlige tid er underlig lav for nogle artikler, så er det et fingerpeg til dig om, at emnet enten er irrelevant for din målgruppe eller at du bør gennemskrive artiklen.

Som kommunikatør ønsker du naturligvis at få din målgruppe til at interagere med dit varemærke og konvertere besøgende til loyale følgere. At opnå det indebærer, at besøgende finder svar på sine spørgsmål. Her kommer 7 brugbare tips:

1. Kig på læsevenligheden

Når du publicerer et blogindlæg, en pressemeddelelse eller en nyhed, så sørg for, at du bryder teksten op, så den ikke er en lang klump. Det gør den enklere at læse og kræver mindre af læseren. Du kan også skrive mellemrubrikker i starten af de enkelte afsnit og markere rubrikken med fed (bold), så den visuelt ændrer sig undervejs.

2. Brug billeder

Billeder engagerer og siger, som mundheldet lyder, mere end 1000 ord. Specielt hvis du har en meget lang tekst, er det vigtigt at have billeder, som bryder teksten op og skaber variation. Du kan finde højtopløselige fotos af god kvalitet på f.eks. Stocksy, ShutterStock, Adobe Stock. De har tusindvis af billeder, vector-filer og illustrationer og derudover findes der royalty-frie billeder på nettet.

Vælg billeder med omsorg. Sørg for at de passer ind i sammenhængen, er smagfulde og har en tone, som passer til jeres brand.

3. Udnyt films popularitet

Ifølge data fra Youtube så bruger vi millioner af timer hver eneste dag på deres platform, og når du logger ind på Facebook ser du sikkert flere film i dit feed end tidligere. Det om noget er bevis på, at video er et af de mest overbevisende, interaktive og engagerende elementer, du kan bruge. Ved at inkludere film i dit newsroom får du højere engagement og længere besøgstid. 

Sådan gør du: 4 tips til at bruge levende billeder i din kommunikation!

4. Link altid internt

Gør det til en vane at hver eneste stykke content linker til andet relevant indhold. Det er den letteste måde at holde dine læsere i dit univers, og specielt når du skriver til journalister, er det værdsat, at du fremhæver andet relevant materiale for dem.

5. Giv merværdi med relaterat material

Dette råd gælder også især når du henvender dig til medier og journalister: tilføj meget gerne pressekit, billeder og dokumenter, når du publicerer en nyhed eller pressemeddelelse. Overdriv ikke ved at tilføje alt muligt tilfældigt, men hvis du skriver om en årsrapport, er det absolut relevant at tilføje årsrapporten fra sidste år. Se det som en rejse, hvor du opmuntrer læseren at gå fra A til B til C ved at stimulere deres nysgerrighed.

6. Skab indhold som starter en diskussion

Kommentarer er en oplagt måde at måle engagementet hos læserne. Hvordan får du læsere til at interagere med dit indhold i newsroomet? En teknik er at stille spørgsmål eller give din mening til kende om et specifikt emne og bede om feedback fra læserne. Og husk selvfølgelig at svare dem hurtigt og tydeligt.

7. Skab målbevidste og menneskelige fortællinger

Mennesker elsker fortællinger og i endnu højere grad elsker de inspirerende og motiverende fortællinger. Skab indhold som giver en værdi: lær dit publikum noget, hjælp med at løse et problem, påpeg noget som er uretfærdigt i samfundet, del dine erfaringer. Ved at skabe godt indhold vil du får flere delinger, besøgende, følgere og længere besøgstid i dit newsroom.

Flere tips til hvordan du når journalister får du i vores nyeste rapport om Journalist Trends 2016:

”Download

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale

  • Lærdom fra FutureComms: PR handler om god historiefortælling

    For tredje år i træk afholdt Mynewsdesk kommunikationskonferencen FutureComms i London. Med det smukke, klassiske BAFTA-teater som en stemningsfuld ramme mødtes kommunikatører for at lytte til inspirerende foredrag om nye tendenser. Et centralt tema var uden tvivl storytelling.

  • Din guide til effektive pressemeddelelser

    Sidste uge talte vi om, hvordan man optimerer et newsroom, og om vigtigheden af at have et tydeligt mål for indholdet og analysere resultetet. Denne uge kommer vi ind på, hvordan man kan skrive og publicere en pressemeddelelse, som får succes.

  • Find dit brands højere formål

    ”Forbrugere køber ikke, hvad du skaber. De køber, hvorfor du skaber det." Det nu berømte udtryk har i årevis tvunget virksomheder til at tænke over, hvordan de brander sine produkter. I stedet for at fokusere på, hvad du gør, for eksempel dit produkt eller din tjeneste, bør du i stedet tænke på, hvorfor du gør det: formålet, årsagen eller visionen bag dit brand. Læs mere her.

  • Sådan tilpasser du din kommunikation til forskellige målgrupper

    Afhængigt af formålet med din kommunikationsambitioner, skal strategien tilpasses. Det er måske en selvsagt påstand, men ikke mindre noget, som Hermes Holm, Public Affairs Manager hos PR-bureauet Edelman Deportivo oplever, at mange kommunikatører glemmer i forbifarten. Her er hans opfordring til at skabe løsninger tilpasset forskellige målgrupper.