Gå til indhold
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Blogindlæg -

Flirt med årshjulet i anledning af valentinsdag

Anledninger som helligdage, mærkedage, tilbagevendende begivenheder og årstider kan skabe muligheder for relevant indhold. Sørg for, at du ikke misser årets mange indholdsmuligheder med et årshjul

I dag er det valentinsdag. Dagen, som blomsterhandlere er kendt for at elske, og singler notorisk hader. Hvad end du selv er tilhænger eller modstander af den adopterede mærkedag, er den svær at komme udenom – særligt i rollen som kommunikatør.

Selvom den kommercielle amerikanske kærlighedsdag har sine modstandere, så taler tallene for sig selv. Ifølge Nets business-barometer løb blomsterhandlerne ekstra hurtigt i 2021, hvor online og fysisk salg lå 41,8% højere ugen op til valentinsdag sammenlignet med ugen før. Samme kærlighed har såvel smykkehandlere som hoteller også oplevet.

Meget tyder på, at danskerne har taget valentinsdag til sig. Så hvorfor ikke få din virksomhed til at tale ind i emnet, når forbrugerne allerede er optaget af det? Måske er der også noget at komme efter i jeres markedsføring og kommunikation.

Spørgsmålet er nu, hvordan sikrer du dig, at du ikke misser en mulighed for at skabe indhold? Og ikke mindst, at du stadig sikrer dig, at det ikke blot er aktuelt men også relevant.

Løsningen: Et årshjul som planlægningsværktøj.

Et år af muligheder
Hvis du er vant til at arbejde med indhold, har du sikkert stødt på årshjulet. Årshjulet er et planlægningsværktøj, der kan hjælpe dig med at få et overblik over hele kalenderåret. Her tilføjer du tilbagevendende begivenheder, som er relevante for din organisation år efter år. Det kan være eksternt indhold ud fra faktorer såsom vejrforhold, sportsbegivenheder, skoleåret, helligdage eller mærkedage som valentinsdag. Dit årshjul kan selvfølgelig også bestå af tilbagevendende interne begivenheder som lanceringer, konferencer og projekter.

Nu tænker du måske, at du ikke behøver et årshjul til at holde styr på hverken julen, påske eller sommertid. Og måske går den 14. februar heller ikke så let i glemmebogen? Men der er mange andre begivenheder og dage i løbet af året, som kan danne afsæt for relevant indhold for din virksomhed.

Her er 10 andre mærkedage og begivenheder i den kommende tid:

  • 20. februar: Verdensdagen for social retfærdighed
  • 21. februar: International dag for modersmål
  • 22. februar: Tænkedag
  • 8. marts: Kvindernes internationale kampdag
  • 21. marts: Verdens poesidag
  • 21. marts: International downs syndromdag
  • 22. marts: Verdensdag for vand
  • 23. marts: Nordens dag
  • 27. marts: International teaterdag

Kvalitet over kvantitet
Hvis du ikke har brugt årshjulet før, står du selvfølgelig overfor et større arbejde med at få den fyldt ud. Særligt i 2022, hvor alt fra teater til tankekraft har en mærkedag. Men arbejdet vil dog højst sandsynligt betale sig hurtigt. For næste år vil du i god tid have en inspirationskilde til løbende indhold. Og ved at planlægge dit indhold, optimerer du din tid.

Skal du så smide alle årets mærkedage og helligdage i årshjulet?

Nej. Du skal prioritere dit indhold og kun bruge de dele af årshjulet, der kan vinkles til dit brand, produkt eller virksomhed.

Ifølge nordiske PR- og kommunikationseksperter er de vigtigste faktorer bag godt indhold i dag at turde at skille sig ud og tænke ud af boksen. Og det er her, at du skal bruge din tid. For vi ved, at godt indhold kræver tid til forberedelse og gennemarbejdning.

Forbrugerne mødes af meget indhold i dag, og det er blevet svært at skære igennem støjen. Dit indhold kan nemt drukne i andet indhold med røde roser og kendte kærlighedscitater. Så brug energi på at finde din egen vinkel (og mærkedag), der taler til din målgruppe!

Okay, det var valentinsdag. Men lav kun indhold til dagen, hvis den har en relation til din virksomhed. Har du ingen relevant vinkel, der kan fremhæve dit brand, budskab eller produkt, så slet dagen fra årshjulet og prioritér i stedet det relevante indhold.

Tre vigtigste pointer:

  • Planlæg dit indhold med et årshjul
  • Prioritér kun de begivenheder, der er relevante for din virksomhed og strategi
  • Vær kreativ og tænk ud af boksen.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Ny rapport: Sådan vil PR- og kommunikationsbranchen udvikle sig

Ny rapport: Sådan vil PR- og kommunikationsbranchen udvikle sig

I Norden har kommunikationsbranchen udfordringer med særligt to ting; nemlig misforståede effektmålinger, der ikke viser hele billedet, samt frygten for at blive beskyldt for greenwashing. “At få sat fokus på frygten er afgørende, hvis man vil opnå det fulde potentiale for PR og kommunikation,” mener CMO

Vi præsenterer de syv vindere af Nordic Digital PR Awards

Nordic Digital PR Awards 2020: De kreative vindere!

Kreativitet, en bølge af visuelt content og nye koncepter. Noget godt kom der ud af alle 2020’s mærkværdigheder, og vi kunne nyde godt af nytænkende og effektiv PR. Mynewsdesk ønsker at fejre enestående PR ved at fremhæve de, som gør det bedst, og vi er stolte over at præsentere de syv vindere af Nordic Digital PR Awards.

Kommunikatører er bange for at måle deres arbejde

Kommunikatører er bange for at måle deres arbejde

Mynewsdesks PR-rapport tegner et billede af et behov - men også en frygt - for at måle på PR- og kommunikationsindsatser. Ifølge Jesper Andersen, der er ekspert i kommunikationsmålinger, spiller målinger og evalueringer en afgørende rolle i at skabe forretningsunderstøttende kommunikation

Foto: Unsplash

Undgå beskyldninger om pinkwashing til næste års pride: Begynd arbejdet nu!

Efter en uge med Copenhagen Pride bugner medierne med guides til at undgå pinkwashing. Marie Valentin Beck, der rådgiver i diversitet og inklusion mener, at man som kommunikatør undgår pinkwashing ved at spørge sig selv og sin virksomhed; hvordan kan vi gøre os fortjent til at være med til Copenhagen Pride næste år?

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk

Mynewsdesk Danmark

Jagtvej 113 H, 2. sal
2200 København N
Danmark