Blogindlæg -
#WeArePR: Anders Sverke om tid, politikerlede og PR gennem et kvart århundrede
Vores blogserie #WeArePR, hvor vi sætter fokus på kommunikationsbranchen, fortsætter med PR-veteranen Anders Sverke, der giver sine bedste tips fra 27 år i branchen. Det handler om politikere, der stjæler kommunikation, demokratiske varemærker og 10 minutters arbejde, der før tog flere uger.
Anders Sverke arbejder med kommunikation og markedsføring hos Saint-Gobain Abrasives i Sverige. Virksomheden udvikler slibematerialer og -produkter. I 27 år har Anders Sverke været ansvarlig for Saint-Gobains kommunikation og PR.
Hvordan har PR och markedsføring ændret sig i det kvarte århundrede, du har været i branchen?
I begyndelsen skrev jeg pressemeddelelser på skrivemaskine og sendte ud med post. Vi var kun fokuserede på print: reklamer i aviser, kataloger og brochurer. Der er sket en kolossal forandring mod digitale medier. Vi kan gøre vores arbejde meget hurtigere. Når jeg sætter mig ved computeren, kan jeg sende ud i løbet af 10 minutter. Det tog flere uger for 15 år siden.
Hvad gør du for at holde dig opdateret på de nyeste tendenser?
I vores virksomhed er jeg den eneste, som arbejder med kommunikation. Jeg har ingen kolleger, som jeg kan dele information med. En af grundene til, at jeg er så tilfreds med Mynewsdesk er, at de virkelig tager sig af deres kunder. Jeg glæder mig altid til det årlige event Mynewsday, hvor jeg får viden om de nyeste kommunikationstendenser. Det er vigtigt at holde sig opdateret om sin branche.
Hvordan forsøger du at nå de nye generationer, som reagerer anderledes på kommunikation end deres forældre og bedsteforældre?
De unge er mere kritiske mod de salgsmetoder, de bliver mødt af. De tror mere på deres venners anbefalinger end på virksomheder. Det er den virkelighed, vi navigerer i. Moderne politikere har lært meget af den taktik, og de pakker deres budskaber ind på en helt ny måde. Det er ikke altid ærligt, for det meste er det form og ikke indhold.
Hvilken kommunikationsstrategi tror du på?
Virksomheder er blevet meget mere demokratiske. Før var kommunikation en envejs meddelelse, som blev sendt fra virksomhed til kunder. Nu bliver der lyttet meget mere, og for eksempel virksomheder som Red Bull har teams på 25 personer, som arbejder 24 timer i døgnet på at være til stede på sociale medier. Kommunikation er både blevet mere interaktiv og demokratisk.