Pressemeddelelse -
Mynewsdesks tilgang til troværdig og etisk brug af AI
Hos Mynewsdesk tror vi på at kunne styrke vores PR tech SaaS-platform med hjælp fra kunstig intelligens (AI). Men vi ved også, at der ved brug af AI følger et stort ansvar. Derfor vil vi nu dele vores tilgang til at sikre, at vores AI-praksis er troværdig, etisk og til gavn for alle involverede. Her er 7 principper, som vi stræber efter at følge, når vi arbejder med AI-teknologi:
1. At sætte mennesker først
Vi ønsker, at vores AI-værktøjer skal gøre livet lettere for vores kunder, ikke erstatte dem. Det er derfor, vi altid holder dem med i loopet, så vi sikrer, at de har kontrollen og kan gribe ind, når det er nødvendigt. Vores AI-løsninger er designet til at støtte og forbedre den menneskelige beslutningstagning, ikke til at overtage den.
2. At opbygge troværdig og sikker AI
Vi arbejder altid på at skabe AI-systemer, som man kan stole på. Mynewsdesk arbejder på at sikre, at vores AI-værktøjer er sikre, modstandsdygtige og robuste over for potentielle fejl eller angreb. Ved at overvåge vores AI-applikationer nøje forsøger vi at reducere risici og at gøre oplevelsen så god som mulig.
3. At holde dine data sikre
Vi tager databeskyttelse alvorligt, og vi er forpligtet til at følge alle de regler og regulativer, der findes (som fx GDPR). Vores mål er at være gennemsigtige med hensyn til, hvordan vi indsamler, opbevarer og behandler dine data, og vi har indført nogle robuste sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dem mod uønsket adgang.
4. At være gennemsigtige
Vi tror på, at det er vigtigt at være åbne omkring vores AI-teknologi, samt om hvordan det virker. Vi ønsker, at du forstår, hvordan AI kan hjælpe dig med opgaver såsom at finde de rette journalister, at analysere din mediedækning eller at skabe indhold. Vi sørger altid for at kommunikere klart og tydeligt, når indholdet er genereret af AI (frem for af et menneske). Ved at være gennemsigtige håber vi at kunne opbygge tillid hos jer, vores brugere.
5. At omfavne mangfoldighed og retfærdighed
Hos Mynewsdesk tror vi på retfærdighed og lige muligheder for alle. Da vi samarbejder med partnervirksomheder, der leverer avanceret AI-teknologi, tager vi altid ansvaret for at teste disse modeller for urimelige fordomme alvorligt. Vi overvåger vores partneres arbejde aktivt og sikrer, at de tager højde for potentielle fordomme i AI-algoritmerne. Vores engagement i mangfoldighed og inklusion betyder, at vi altid stræber efter at skabe et miljø, hvor AI-teknologier respekterer alles rettigheder og trivsel.
6. At drage omsorg for samfundet og miljøet
Vi forstår, at AI har mulighed for at påvirke samfundet og miljøet, så vi tænker altid på det større billede. Vi er dedikerede til at udvikle AI-løsninger, der er i overensstemmelse med vores værdier. I sidste ende er det vores mål at have en positiv indvirkning på samfundet.
7. At påtage os vores AI-ansvar
Vi ved, at ansvarlighed er afgørende, når det kommer til AI. Derfor har vi indført en styringsstruktur, der overvåger vores AI-initiativer og sikrer, at vi altid er på rette kurs. Og hvis der dukker problemer op, har vi procedurer til at løse dem hurtigt og lære af vores erfaringer.
For at opsummere ønsker vi at udvikle AI-teknologier, der er troværdige, etiske og gennemsigtige. Vi ønsker at have en positiv indvirkning på vores kunder, journalister og verden som helhed. Mens vi fortsætter med at forny og udvikle vores AI-funktioner, kan du fortsat regne med, at vi forbliver tro mod vores værdier og altid sætter dine interesser i første række.
Related links
Emner
Kategorier
Om Mynewsdesk: En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand
Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Når du benytter vores brugervenlige platform, gør vi det lettere for dig at publicere, distribuere og måle på dine PR- og kommunikationsindsatser.
Læs mere på www.mynewsdesk.com/dk