Gå til indhold
7 gode råd der vil forbedre dit forhold til journalisterne

Blogindlæg -

7 gode råd der vil forbedre dit forhold til journalisterne

Forholdet mellem journalister og kommunikatører er ikke altid det bedste. Derfor har vi talt med en række journalister fra forskellige medier. Deres bedste råd har vi samlet til kommunikationsmedarbejderen, der vil nå længere ud med sin historie. Læs med og få journalisternes 7 gode råd til et bedre forhold.

1: Tag den første kontakt til journalister via mail
Alle journalisterne siger, at de foretrækker at blive briefet via mail først. Det giver dem et bedre overblik, og så er det nemmere at finde historien frem i indbakken senere.

”Når historier skal pitches til mig, foretrækker jeg at blive kontaktet via mail, fordi min hverdag er så travl, at det er svært for mig at have tid til at sætte mig rigtigt ind og vurdere en histories potentiale i en telefonsamtale. Men hvis det er historier, der skal rykkes på her og nu, så er det fint at blive ringet op.” Linette Krøger - Ekstra Bladet.

2: Send pressemeddelelser tidligt om morgenen
Nogle journalister har ikke en eller flere daglige deadlines, men de der har, foretrækker at modtage pressemeddelelser før kl. 07, så de kan planlægge deres dag. 
Er din historie klar til publicering om eftermiddagen og kan vente til dagen efter, så bør du måske vente med at sende den til morgenen efter. Nogle gange kan det endda betale sig at vente med at udsende historier til de lidt sløve nyhedsperioder såsom weekender og helligdage.

”Det bedste tidspunkt på døgnet at sende pressemeddelelser til mig er før klokken 7. Så når jeg at se den inden morgenmødet klokken 7.30. Ellers er sløve nyhedsweekender nok der, hvor der er størst chance for pressemeddelelsen.” Magnus Bjerg - nyhederne.tv2.dk.

3: Følg relevante journalister på Twitter
Nogle journalister kan ikke undvære Twitter. Andre kan se potentialet, men er endnu ikke kommet helt i gang. Og nogle få kan slet ikke se ideen i det kvitrende netværk. Men der er ingen tvivl om, at mange journalister har et ønske om at blive endnu bedre til at bruge Twitter til deres arbejde, og på Twitter kan du lære deres interesser bedre at kende og dermed også, hvornår du måske har en relevant historie til dem.

”Hvis jeg skulle give ét råd til PR- og kommunikationsmedarbejdere, så skulle det være: Vær synlige på Twitter, det kommer I meget langt med!” Margit Shabanzadeh - TV2 NEWS.

4: Kom hurtigt til sagen
Journalister har også travlt. Skal modtagerne af din pressemeddelelse gøres tilfredse, skal historien ikke pakkes ind, men derimod ”indeholde et klart budskab, præcis baggrundsinformation i form af tal, fakta m.v. og nem adgang til kilder” Thomas Gösta Svensson - Ekstra Bladet.

5: Brief kilderne på din historie
Som nævnt i punkt 4 skal der være nem adgang til relevante kilder, og disse skal selvfølgelig være klar til at tage telefonen eller besvare mails i tiden efter historien er sluppet fri. Og husk nu at brief dem om, at de figurerer som kontaktpersoner på en historie.

”Sørg for, at kontaktpersoner og andre mulige kilder i pressemeddelelsen er til rådighed samme dag eller dagen efter, at meddelelsen er sendt ud. Kan vi ikke få fat på jer, mens pressemeddelelsen er frisk, skal der meget til, før vi laver historien med sekundære kilder eller dage efter.” Heidi Cecilie Lorvik – DR.

6: Lav research på modtagerne
Bliver du irriteret, når du modtager en e-mail, der ikke har noget med dig at gøre? Det gør du formentlig, og det gør journalister i den grad også. Du rammer nok ikke altid plet, når du udsender en pressemeddelelse, men det er forbudt at skyde helt forbi målet.

”Tænk modtagerorienteret og journalistisk i omgang med og henvendelser til redaktionelle medarbejdere - dækker I ikke også deres behov, har I spildt ikke blot deres, men også jeres og jeres arbejdsgiveres tid.” Bjørn Hyldkrog - CBS OBSERVER.

7: Giv modtagerne så meget materiale som muligt
Har du baggrundsdata, video og/eller billeder til at supplere historien, så del ud af de gode sager. Modtagerne kan ikke se, du sidder og venter ved telefonen på at sende supplerende materiale.

"En god pressemeddelelse er en kort pressemeddelelse. Med relevante links, henvisninger, kontaktnumre og vedhæftede illustrationer til fri brug." Niels Berg - Helsingør Dagblad.

Hvad er dit bedste tip til at opbygge en god relation til journalister? Giv os dit tip i kommentarfeltet eller skriv til os på Twitter.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Mynewsdesk udfordrer sig selv til at nå 100 millioner mennesker - med en kampagne som endnu ikke eksisterer

Mynewsdesk udfordrer sig selv til at nå 100 millioner mennesker - med en kampagne som endnu ikke eksisterer

Det bliver stadigt sværere at trænge igennem støjen og nå de ønskede modtagere. Med en helt ny måde at anskue kommunikation vil den digitale PR-platform Mynewsdesk bevise, at det kan lade sig gøre at få gennemslagskraft. Derfor lanceres nu kampagnen 100 Million Reach Challenge - hvor man giver en kampagne til en endnu ikke udvalgt virksomhed - med det ambitiøse mål at nå 100 millioner mennesker.

Ny rapport: Sådan ser journalister på en medieverden i forandring

Ny rapport: Sådan ser journalister på en medieverden i forandring

Mynewsdesk har kigget nærmere på en omskiftelig mediebranche i konstant udvikling og interviewet 2000 journalister om, hvad det betyder for deres arbejde og syn på fremtiden. Nu er Mynewsdesk klar med resultaterne af Journalistundersøgelsen 2016.

Månedens journalist: Magnus Bjerg - nyhederne.tv2.dk

Månedens journalist: Magnus Bjerg - nyhederne.tv2.dk

I denne måned er Månedens Journalist Magnus Bjerg fra nyhederne.tv2.dk. Magnus sætter pris på den uhøjtidelige atmosfære i sit job og pressemeddelelser med masser af indhold såsom data og billeder i høj opløsning, der helst er ham i hænde inden kl. 07. Og så er Twitter for ham et uundværligt arbejdsredskab.

Månedens journalist: Linette Krøger - Ekstra Bladet

Månedens journalist: Linette Krøger - Ekstra Bladet

Månedens Journalist er Linette Krøger Jespersen, der er redaktionschef på ekstrabladet.dk. Linette modtager 30 pressemeddelelser om dagen, og hun foretrækker at have dem i hænde inden kl. 08. Og så har hun meget fokus på Facebook, der i højere grad end Twitter er 'den almindelige mands' sociale medie.

Månedens journalist: Margit Shabanzadeh - TV2 NEWS

Månedens journalist: Margit Shabanzadeh - TV2 NEWS

I denne uge er Månedens Journalist Margit Shabanzadeh fra TV2 NEWS. Margit eftersøger direkte adgang til hovedkilderne til historierne, der helst skal pitches via mail eller SMS. Og så betragter hun Twitter som et fantastisk arbejdsinstrument og anbefaler derfor kommuniktatører at være mere synlige på det sociale medie.

Ugens journalist: Niels Berg - Helsingør Dagblad

Ugens journalist: Niels Berg - Helsingør Dagblad

I denne uge er Ugens Journalist Niels Berg fra Helsingør Dagblad, der gerne modtager nyhedstips i weekenden, helst med links, billeder og kontaktnumre. Og så må du gerne sørge for at have stavningen og grammatikken i pressemeddelelser i orden.

Ugens journalist: Bjørn Hyldkrog - CBS OBSERVER

Ugens journalist: Bjørn Hyldkrog - CBS OBSERVER

I denne uge er Ugens Journalist Bjørn Hyldkrog fra CBS OBSERVER, der nyder at gøre en positiv forskel som journalist, og som personligt ikke ser det store lys i Twitter. Til gengæld er indbakken altid åben for pressemeddelelser.

Ugens journalist: Heidi Cecilie Lorvik - DR

Ugens journalist: Heidi Cecilie Lorvik - DR

I denne uge er Ugens Journalist Heidi Cecilie Lorvik fra Danmarks Radio, der foretrækker at modtage pressemeddelelser i indbakken før kl. 06, og som ikke bryder sig om kontaktpersoner, der ikke står til rådighed i dagene efter en pressemeddelelse er blevet udsendt.

5 tips til at skrive, så dit content bliver læst

5 tips til at skrive, så dit content bliver læst

Inden jeg kom til Mynewsdesk, arbejdede jeg som journalist for en af landets store dagblade. Det var udfordrende, givende og interessant, men også presset. Det værste var irrelevante pressemeddelelser med stavefejl, pdf-design og kontaktpersoner, der ikke var til at få fat på. De historier droppede jeg hurtigt at skrive.

4 tips! Det har aldrig været nemmere at lave film

4 tips! Det har aldrig været nemmere at lave film

Vi ved alle, at video og levende billeder er vigtige elementer i vores kommunikation. Ikke mindst fordi videoer på sociale medier nyder stor popularitet. Til trods for det svarer 65% af kommunikatører at de sjældent eller aldrig arbejder med videoer. Her viser vi, hvordan man bliver en del af udviklingen og gør levende billeder til en del af sin kommunikationsstrategi.

“Vi er ikke bange for konflikter”

“Vi er ikke bange for konflikter”

Hvert år kårer Mynewsdesk de virksomheder, der har brugt sine newsrooms bedst. Apollo Rejser vandt Årets Newsroom, fordi de tænker udover salg med content marketing og storytelling. Men Apollo er ikke bare feriestemning, fortæller teamet bag strategien, som ikke er bange for uenigheder med pressen.

5 måder at skabe nyheder på

5 måder at skabe nyheder på

Det er nødvendigt at vide, hvad medierne betragter som værdifulde nyheder for at opnå omtale. Gør som journalisterne selv og skriv dine tekster ud fra de såkaldte nyhedskriterier. Her er en go-to liste om udvikling af din PR-strategi ved hjælp af VISA+K.

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk

Mynewsdesk Danmark

Jagtvej 113 H, 2. sal
2200 København N
Danmark