Gå til indhold
Erik Holflod Jeppesen fra webbureauet Grafikr.
Erik Holflod Jeppesen fra webbureauet Grafikr.

Blogindlæg -

Gæsteindlæg: Sådan fik vi medieomtale

Dagens blogindlæg er skrevet af Erik Holflod Jeppesen fra webbureauet Grafikr.

Velkommen til. Jeg hedder Erik og er til dagligt partner i Grafikr. Vi er et webbureau, som arbejder med grafisk design og webdesign for mellemstore virksomheder. I skrivende stund har vi eksisteret i lidt over et år og hjulpet virksomheder som McDonald’s, SparNord, Washa, Nybolig Erhverv og en masse andre.

Udover at hjælpe vores kunder med grafisk design har vi arbejdet målrettet med vores egen markedsføring og PR, hvilket bringer os nærmere dagens emne, som skal handle om vores PR-strategi.

Grafikr er blevet nævnt i medier som Jyllands-Posten, Dansk Markedsføring og EkstraBladet, men også på relevante hjemmesider og blogs indenfor vores branche.

Se dine konkurrenter over skulderen

Som nyetableret virksomhed har vi et ønske om at spare penge, der hvor vi kan. Det betyder, at vi selv står for markedsføring og annoncering. Jeg har ansvaret for, at Grafikr bliver markedsført, og at vi på sigt kan opnå en top-of-mind placering hos potentielle kunder, så de vælger os, når de har brug for grafiske ydelser.

Vores PR-arbejde understøtter vores salgsstrategi, som ikke omfatter kold kanvas, eller i det hele taget salg over telefonen. Vi har derimod valgt at være synlige på alle kanaler, hvorfra vi tilfører målgruppen værdi for dernæst at tage imod de inbound leads, der kommer ud af det.

En del af vores egen markedsføring består bl.a. af SEO samt inbound-marketing, hvor vi ved, at sidstnævnte er yderst effektivt på blandt andet vores blog.

En stor del af vores egen SEO-indsats er linkbuilding: Her har jeg kigget vores konkurrenter over skulderen for at undersøge, hvilke sider der linker til dem. Her benytter vi forskellige værktøjer, og et eksempel kan blandt andet være Semrush.

Med disse online tools kan du se, hvilke hjemmesider der linker til dine konkurrenter. Det kan være en relevant blog, et større medie eller blot en hjemmeside, hvor de måske har udgivet et gæsteblogindlæg.

Ved at bruge disse værktøjer, vil du opdage hjemmesider og medier, som du måske ikke vidste fandtes, men som kan være værdiskabende for dig og din virksomhed.

Sådan kontakter du journalisten

Det er vigtigt, at din historie passer til det givne medie, og at du kontakter en relevant journalist. Måden, vi har valgt at gøre det på, er ved at kontakte relevante journalister, før vi har skrevet historien. Det kan måske godt lyde underligt for nogle, men jeg anbefaler, at du gør således:

- Giv en ultrakort præsentation af dig selv.

- Forklar grunden til at du kontakter vedkommende. (“… Jeg har en spændende historie om x-emne”).

- Ros journalisten for tidligere lignende historier.

- Spørg om du må sende journalisten din historie, som selvfølgelig er skrevet eksklusivt til vedkommendes medie.

Husk på at journalister får mange henvendelser. Hvis vedkommende ikke svarer, kan du sagtens ringe igen et par dage senere.

Bonustip: Har du ikke kontaktoplysningerne på en given journalist, så kontakt nogle af de virksomheder, som journalisten før har skrevet om, og som du på den ene eller anden måde har en relation til. Måske de kan hjælpe dig på rette spor - hvis du spørger pænt.

Sådan skriver du den gode historie

Men hvordan skriver man så lige den gode historie, som journalisterne kan lide? Og ikke mindst læserne.

Sørg altid for at historien passer til mediet, og at det er spændende læsestof. Find ud af hvordan den skal vinkles. Er det bedst at skrive om dig selv, hvor mange penge du tjener og hvor god du er? Det kan der være delte meninger om.

Jeg anbefaler, at historien ikke direkte skal handle om dig og din virksomhed, men at du derimod skriver en artikel indenfor det område, du er ekspert på. På denne måde bliver du ikke for selvpromoverende og skaber samtidig værdi for din målgruppe.

Lad mig komme med et eksempel: Hvis du f.eks. har et elektrikerfirma, kunne en overskrift lyde således: “Sådan får du en mindre elregning: Disse 5 apparater bruger mest strøm”. Her kommer du med en kort guide til forbrugerne, og da alle elsker at spare penge, kan det hurtigt blive en god historie. Det er dog ikke en nyhed, men det er en mere fængende overskrift end en, som lyder således: “Elektrikerfirma på Vestjylland tilbyder nu teledata-installation”.

Bonustip: Understøt din historie med data fra f.eks. Danmarks Statistik og få fat på nogle udtalelser fra enten en forbruger eller andre relevante eksperter. Citater gør din historie mere troværdig.

Afsluttende bemærkning om PR

Vi bruger vores tid og ressourcer der, hvor det giver mest værdi. For os handler det om at finde balancen imellem at gå efter de tunge medier, som kan være en udfordring, samt de mindre men relevante hjemmesider. Hele PR-arbejdet er en løbende proces, som vi i hvert fald sætter et par timer af til ugentligt, da det på lang sigt gavner os.

Alle vores arbejdsopgaver er bygget op og håndteres via et projektstyringsværktøj ved navn Podio. Vi anvender Podio til at håndtere de opgaver, vi løser for vores kunder samt vores egne markedsføringsaktiviteter. Podio giver os mulighed for, at få et overblik over de medier vi har kontaktet, og dem vi skal kontakte. Vi holder som tidligere nævnt også øje med, hvilke hjemmesider vi får links fra. På den måde har vi konstant et overblik. Det kan i hvert fald anbefales!

Sådan kom vi i Jyllands-Posten

Vi valgte, at vores debut i Jyllands-Posten skulle være med et klassisk debatindlæg, hvor vi havde mulighed for at provokere lidt og få omtale - vi ville selvfølgelig gerne have omtale ud af det.

Vi valgte et debatindlæg, da vi endnu ikke havde fundet frem til “den gode historie”, og valgte derfor at vente med at få skrevet en rigtig artikel.

I vores debatindlæg valgte vi at prikke lidt til uddannelsessystemet og regeringen, da vi ikke har videregående uddannelser og til trods for det har kastet os direkte ud i iværksætteriet, og startet vores egen virksomhed med succes.

Ikke alle debatindlæg bliver godkendt, og derfor er det vigtigt, at kommaet sidder rigtigt, at du er velformuleret, og at indholdet generelt er af høj kvalitet. Det smarte ved vores debatindlæg er, at vi er “private afsendere”, som inddrager vores firmanavn på en naturlig måde. Læs hele debatindlægget her.

Hvad fik vi ud af indlægget?

Formålet var blot at have en artikel i Jyllands-Posten, som vi kunne annoncere med på de sociale medier og på vores hjemmeside. Derudover gav indlægget 1-2 konkrete kundehenvendelser fra selvstændige, som delte samme holdning som os og dermed havde undersøgt vores virksomhed nærmere.

Derudover blev vi kontaktet, af en konsulent fra UndervisningsMinisteriet, som ønskede, at vi skulle holde et foredrag for landets lærere i faget Markedskommunikation, da de manglede et frisk pust til online markedsføring og hvordan nyetablerede virksomheder kan markedsføre sig.

Så alt i alt, havde vi en god return on investment (ROI) på vores debatindlæg.

Hvis du selv ønsker at sende et debatindlæg, så kan det sendes til debat@jp.dk, hvor du skal vedhæfte et portrætbillede samt indlægget i en word-fil, som indeholder dit navn og adresse.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Lær at skrive og distribuere historier med Mynewsdesks håndbog

Lær at skrive og distribuere historier med Mynewsdesks håndbog

For at effektivisere PR-arbejdet kræves et fleksibelt workflow. Mynewsdesk har tidligere udgivet en håndbog med fokus på en vigtig del af PR-workflowet: medieovervågning. Nu er anden håndbog klar til download, og denne gang er det med fokus på distribution af historier.

Derfor er det vigtigt at måle effekten af din PR-strategi

Derfor er det vigtigt at måle effekten af din PR-strategi

Hvis du ikke måler på effekten af din PR-strategi, hvordan kan du så være sikker på, at dine tiltag overhovedet er besværet værd? At foretage målinger er en vital del af at kunne vurdere effekten af en PR-kampagne på en fyldestgørende måde. Endvidere vil det gøre dig i stand til at optimere din strategi.

​De tre hjørnesten indenfor PR-success

​De tre hjørnesten indenfor PR-success

For nyligt afholdte Mynewsdesk webinaret “3 key Ingredients to PR Success”. Et webinar som inkluderede både Camilla Wallander, CEO hos Bergs School of Communications og Jonathan Bean, CMO hos Mynewsdesk. Der var mere end 400 PR- og kommunikationsansvarlige, som deltog aktivt i meningsmålinger og stillede gode relevante spørgsmål. Her følger et resumé samt svar på nogle ekstra spørgsmål.

Dagens blogindlæg er skrevet af Mads Keilberg Johansen fra Holm Kommunikation

Sådan arbejder du med Influencer Marketing i PR

Typisk har vi hørt det omtalt som Influencer Marketing, sponsoreret indhold, blogger-samarbejder og paid media. Det handler om at identificere personer derude, der har en digital stemme - hvad enten det er en stemme, der når ud til mange; en stemme, der taler lige ned i din målgruppe, eller en stemme, der formår at engagere og konvertere sine følgere til et køb.

Sådan involverer du dit publikum

Sådan involverer du dit publikum

At identificere dit publikum er første skridt i enhver succesfuld PR-strategi. Ingen pitch kan blive succesfuld, hvis den ikke er relevant for tilhørerne. Det er derfor afgørende, at du ved, hvem du prøver at ramme, og hvordan du bedst underholder dem.

Kom op i gear igen efter sommerferien

Sløv efter sommeren? Sådan bliver du klar til kontoret!

Dasedagene er forbi, og kontorstolen kalder. Mens solen skinnede, blev din hjerne langsomt til mos, og du glemte alt om kommunikation, strategier og mål. Sådan kan det ihvertfald godt føles. Men ingen panik - her får du vores 4 bedste tips til at få hjulene til at snurre igen.

Kommunikatørerne bag GoT har bygget et komplet univers omkring deres story. Det er god markedsføring!

Winter is here - hvad kommunikatører kan lære af Game of Thrones

Det sidste afsnit af megasuccesen Game of Thrones er netop rullet over skærmen, og du er sikkert blæst bagover af serien. Den overvældende succes hviler på en fængende story, talentfulde skuespillere og høj kvalitet. Men også på smart kommunikation og markedsføring. Vi har taget et kig på, hvad folkene bag GoT gør godt, og hvad vi kommunikatører kan lære af det.

Video, video, video…

Video, video, video…

Video er ikke bare et værktøj, det er blevet en nødvendig for virksomheder og organisationer men en fantastisk måde at nå ud til folk på. Det gælder derfor om at få lagt ressourcerne om, så man får størst mulig gennemslagskraft i sine budskaber.

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk

Mynewsdesk Danmark

Jagtvej 113 H, 2. sal
2200 København N
Danmark